Inspiration til din virksomheds næste teambuildingdag

En hel eller halv dag med teambuildingaktiviteter er en oplagt måde at styrke sammenholdet mellem medarbejderne i en virksomhed på. En teambuildingdag kan byde på en række givende og underholdende teambuildingøvelser, men den bør også være planlagt nøje og med rigeligt med tid til hver aktivitet. På den måde sikrer du nemlig, at du og dine kollegaer/medarbejdere ikke skal stresse rundt for at nå den næste aktivitet.

Det er både spændende og udfordrende at skulle arrangere en teambuildingdag selv. Det kan nemlig være svært at vurdere, hvad de bedste aktiviteter er, og ikke mindst hvor lang tid de tager at udføre. Hos World of Adventure kommer vi gerne med inspiration til aktiviteter og øvelser, som du og dine kolleger kan foretage jer på jeres næste teambuildingdag. Vi vil også gerne hjælpe med at finde på, arrangere og udføre et bestemt firmaarrangement.

En teambuildingdag behøver ikke være fyldt helt op med klassiske teambuildingøvelser. Den kan nemlig også krydres med hyggelige og mere afslappende indslag som en god middag ude i byen, en afslappet gåtur i en nærliggende park eller måske en sjov fest på stranden en lun sommeraften.

I det følgende kan du læse mere om teambuilding, samarbejde og hvad vi betegner som værende en god teambuildingdag.

Hvorfor bruge tid på teambuilding?

Et gammelt dansk ord for samarbejde er samvirke, og det opsummerer meget godt, hvad det egentlig går ud på. Nemlig at have et virke sammen, hvor man udfører en handling i fællesskab eller arbejder sammen med andre om at løse en opgave.

Det gode samarbejde er defineret ved, at de involverede parter er glade for at arbejde sammen, at opgaven bliver løst godt og inden deadlinen og at der ikke opstår gnidninger mellem de involverede parter under samarbejdet.

Men hvordan opnår man så et godt samarbejde? Forudsætningen for, at alle de involverede parter i samarbejdet får en god oplevelse, og at opgaven bliver løst tilfredsstillende, og at det måske endda har en positiv indflydelse på bundlinjen, er, at der er tillid og respekt mellem de involverede. Det er forudsætningerne for en optimal samarbejdssituation.

For at få mest muligt ud af samarbejdet på en arbejdsplads både på et fagligt, økonomisk og socialt plan er det vigtigt, at der gøres en indsats for, at samarbejdet kommer til at køre så optimalt som muligt. Det kan du f.eks. gøre gennem en teambuildingdag, hvor du og dine medarbejdere/kollegaer lærer hinanden bedre at kende og på den måde får styrket fællesskabet ved at skabe gode relationer, der bygger på gensidig respekt og tillid.

Hvad er en god teambuildingdag?

En god teambuildingdag er fyldt med givende aktiviteter. Selvom mange forbinder teambuilding med stafetlignende aktiviteter på tid, behøver alle teambuildingaktiviteter ikke alle sammen være aktive og fortravlede. En teambuildingdag kan sagtens opbygges af flere events og med gode lange pauser ind i mellem, så folk kan lade oplevelserne synke ind og lade energidepoterne op, mens de får noget lækker mad at spise og noget forfriskende at drikke.

En god teambuilding er som udgangspunkt en succes, når alle deltagende medarbejdere går derfra med et smil på læben, føler de har lært deres kolleger lidt bedre at kende, har fået styrket deres kommunikative samarbejdsevner og måske endda har fået et selvtillidsboost, så de klar til at klare en særligt svær kommende eller igangværende opgave.

Dage med teambuilding er relevante for alle typer virksomheder. Også for virksomheder hvor medarbejderne som udgangspunkt ikke skal arbejde sammen om ret mange opgaver. Selvom medarbejderne i en produktionsvirksomhed f.eks. varetager nogle begrænsede opgaver i en stor helhed, er det stadig en god idé at investere tid, penge og energi i teambuildingaktiviteter. Et øget sammenhold mellem medarbejderne har nemlig stor værdi på det sociale plan og kan bidrage til øget arbejdsglæde og trivsel. Teambuilding kan dermed være med til at sikre en bedre fastholdelse af dygtige medarbejdere, og at medarbejderne er i stand til at præstere bedre og dermed skabe bedre resultater for virksomheden.

7 gode tips til jeres teambuildingdag

Hvis du er ansvarlig for at planlægge den næste teambuildingdag for dig og dine kollegaer/medarbejdere, kan du få nogle gode tips her. Det er nemlig vigtigt, at dagen forløber så problemfrit som muligt. Og når alle de praktiske ting er på plads, er der større chance for, at alle deltagerne kan slappe af og koncentrere sig om at være med og have det sjovt.

  • Planlæg dagen i god tid, så I ikke i sidste øjeblik skal have styr på en hel masse.
  •  Sørg for, at alle er velinformerede og ikke bliver overraskede over, hvad der vil blive forventet af dem på dagen.
  • Tag højde for vejret – hvis teambuildingdagen foregår helt eller delvist udenfor, så sørg for passende påklædning eller sørg for mulighed for at gå i læ.
  •  Planlæg eventuelt grupper/hold/teams på forhånd – så er der ikke nogen, der står forvirret tilbage og pludselig føler sig valgt fra. På denne måde kan teambuildingdagen bruges til at styrke eksisterende teams eller evt. til at afprøve nye arbejdsteams med forskellige personlighedstyper.
  •  Kombinér gerne fysiske aktiviteter med tænke-aktiviteter og husk at indlægge pauser!
  • Find gerne på events, som kræver flere forskellige færdigheder, så de forskellige personlighedsprofiler i virksomheden kan bidrage på en god og inkluderende måde. På den måde får alle en succesoplevelse, hvor de føler, at de har bidraget.
  • Undersøg hvad der er på det sted, I skal være. Så kan du bedre planlægge dagen og sørge for at medbringe de rigtige ting.

Hvis du synes, det er for overvældende at skulle arrangere teambuildingdagen for din arbejdsplads selv, er det helt forståeligt. Det kan være en stor opgave, og eftersom du sikkert har travlt med at løse dine daglige arbejdsopgaver og måske ikke har megen tid til overs til at arrangere ting såsom teambuilding, kan du trygt overlade al planlægning, klargøring og afholdning til os.

Vi lever nemlig af – og brænder for – at afholde events, fester og arrangementer for firmaer. Derfor kan vi også hjælpe dig og dine kolleger med at få stablet en skøn teambuildingdag på benene. Du kan kontakte os via vores kontaktformular eller ringe eller skrive til os. Se vores kontaktinformationer her på siden.

Vælg de rigtige aktiviteter til en stor medarbejdergruppe

Hvis du gerne vil afholde en teambuildingdag for en stor gruppe medarbejdere/kollegaer, er det vigtigt at vælge aktiviteter og øvelser, der passer til en stor gruppe. Det er selvfølgelig subjektivt, hvor mange mennesker der skal til for, at I er “mange”. Vi tager dog udgangspunkt I, at I er mindst 20 personer, hvis I er mange. Er I det anbefaler vi f.eks. at vælge aktiviteter, som nogle af de følgende:

  • Gold Rush (20+ deltagere): Udlev alle jeres western-drømme som guldgravere i det vilde vesten med udendørs aktiviteter som revolverduel, lassokast, væddeløb, mad over bål og meget mere. Det bliver uden tvivl en underholdende dag, I sent vil glemme.
  • Mission Impossible (25+ deltagere): Hvis I er klar på at blive udfordret på jeres taktik, dynamik og engagement, er en dag med udfordrende øvelser lige sagen. Start dagen med en bootcamp og afslut den som hemmelig agent med styrkede evner til at samarbejde og kommunikere.
  • Murder Mystery (25+ deltagere): Rejs tilbage i tiden til slut 1800-tallet og deltag i et interaktivt mordmysterie, hvor I med samarbejde, snilde og praktiske evner kan være med til at løse en mordgåde.
  •  Pipeline Project (20+ deltagere): Hvis I trænger til en god, fælles succesoplevelse, er denne aktivitet et oplagt valg. Sammen skal I, både i mindre teams og som fællesskab, bygge en sammenhængende pipeline med en lang række kædereaktioner. Det kræver både overblik og kreativ tænkning at komme i mål, mens de gode grin og fælles oplevelser er garanteret.

Hvis I er færre end 20, kan du klikke ind på denne side øvelsesoversigt og ændre på filteret, så udvalget f.eks. starter ved 10 eller 15 deltagere. Vi har et stort udvalg af aktiviteter, der passer til forskellige gruppestørrelser. Finder du ikke det, du leder efter, er du velkommen til at kontakte os, så vi sammen kan finde en løsning.

Teambuilding til store grupper

Mission Impossible 768 x 600
Udendørs
Temabaseret teambuilding
Murder Mystery 768 x 600
Indendørs
Mordmysterier og hjernevridende teambuilding
Pipeline Project 768 x 600
Udendørs
Fælles byggeprojekter

Ofte stillede spørgsmål

Nedenfor har vi samlet nogle af de oftest stillede spørgsmål. Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Hvad er en teambuildingdag?

En teambuildingdag er en dag, hvor der er afsat nogle timer til teambuildingøvelser og andre aktiviteter for et eller flere teams. Ofte vil der være afsat en hel dag til teambuildingaktiviteter. Teambuildingdagen kan være opbygget af én stor aktivitet, som spænder over lang tid, men ofte vil der være en god blanding af korte og lange aktiviteter, så der er variation i programmet, og så den enkelte medarbejder lærer og oplever forskellige ting.

Hvornår er en teambuildingdag en succes?

Målet med en teambuildingdag er at få så meget ud af dagen som muligt, og det er en succes, når medarbejderne drager udmattede men glade hjemad. Når blot nogle af medarbejderne har fået noget ud af dagen, er det en god investering. Investeringen er rigtig god, når teambuildingdagen både er en succes på et personligt, fagligt, socialt og økonomisk plan. Nogle af disse afledte effekter tager naturligvis længere at observere.

Hvad koster en teambuildingdag?

Den samlede pris på en teambuildingdag vil variere meget alt efter, om den består af mange aktiviteter, som kræver forskellige remedier, materialer og eventuelt lejede lokaler. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på den perfekte teambuildingdag til jeres virksomhed baseret på jeres ønsker, behov og budget.

Hvornår er det bedst at afholde en teambuildingdag?

Ofte handler det bare om at vælge en dato og så holde fast i den, så medarbejderne ikke booker deres dag op med andre aftaler. Når det gælder tidspunkt på året, så kan du og dine kolleger sådan set afholde en teambuildingdag, hvornår det skal være. Af hensyn til muligheden for at være udendørs til en eller flere aktiviteter, kan det dog være en god idé at afholde teambuildingdagen i sommerhalvåret, hvor det er lunere udenfor.