Idéer til dit næste personalearrangement

Et personalearrangement kan kaldes mange forskellige ting, men uanset om du kalder det for et medarbejderarrangement, personalearrangement, firmaevent, en firmaaktivitet eller noget helt andet, så er essensen af det, at en gruppe medarbejdere eller alle ansatte i en virksomhed tilbringer tid sammen ud over den normale arbejdstid.

Dog kan visse personalearrangementer også foregå i arbejdstiden, hvis det er en del af medarbejderudviklingsarbejdet. Det kan eksempelvis være teambuilding, seminarer eller workshops, hvor det primære fokus er på kommunikation, læring og/eller et styrket sammenhold.

I denne artikel får du idéer til personalearrangementer, som du og dine kolleger kan foretage jer sammen. Forhåbentlig bliver du inspireret til at dele nogle mindeværdige oplevelser med dine kolleger, som I kan huske fremover.

Vi kommer ind på forskellige typer af medarbejderarrangementer, og i FAQ’en sidst i teksten kan du læse om, hvor du kan afholde personalearrangementer og andre lignende events.

Personalearrangementsideer der ikke kræver et stort budget

Mange personalearrangementer kræver en større eller mindre investering. Selvom det er godt givet ud at investere både tid og penge i ens medarbejdere, kan der i firmaet være et ønske om at spare, så der i stedet kan bruges ressourcer på andre ting, som også er vigtige for virksomheden. Hvis budgettet til at afholde personalearrangementer for ikke er så stort, er det stadig rart at kunne have socialt samvær med kollegerne i forbindelse med et medarbejderarrangement.

Et event af denne art kan eksempelvis være følgende:

  • Picnic i en nærliggende park med fokus på afslapning og stille gåture
  • Filmaften på kontoret eller i privaten hos en af de ansatte
  • En eftermiddag eller aften med sjove spil og andre kontoraktiviteter
  • Sightseeing i virksomhedens by eller måske en nærliggende større by
  • Et afslappet møde mandag morgen med kaffe og kage

Der er mange andre idéer til, hvad I kan foretage jer, som ikke kræver et stort budget, men her nøjes vi med at nævne ovenstående. Du kan læse videre i denne artikel for at få gode idéer til, hvad du kan gøre for at holde budgettet så lille som muligt. Du kan også læse om andre personaleaktiviteter, som kræver et lidt større budget.

Ting du kan gøre for at spare penge på personalearrangementet

Hvis du afholder dit personalarrangement ude i byen i lejede lokaler, er der ikke så meget du kan gøre for at holde budgettet nede. Men du kan dog undersøge markedet på forhånd, så du ikke bliver overrasket over prisen. Eksempelvis kan du undersøge, hvad de forskellige retter koster på de nærliggende restauranter. På den måde er du forberedt på, hvad det vil koste at spise ude for dig og dine kolleger.

Hvis du gerne vil afholde et arrangement for dig og dine kolleger på kontoret, kan du gøre det simpelt ved blot at afholde en filmaften, men det vil formentlig være nødvendigt at bruge lidt penge på mad og drikkevarer. Her kan der være gode penge at spare ved f.eks. at vælge takeaway-pizza i stedet for levering af gourmetmad eller anden lækker mad fra restauranter.

Er der tale om et firmaarrangement, hvor der kræves redskaber og eventuelt skal bruges penge på udklædning, kan du og dine kolleger spare penge ved at vælge simple ting. Det samme gælder for borddækning og pynt til en firmafest. Hvis I kan nøjes med nogle få borddekorationer og almindelig opdækning, koster det formentlig kun et par hundrede kroner at pynte op.

Ting du kan gøre for at skære ned i budgettet til personalearrangementet:

  • Afhold personalearrangementet udendørs hvis muligt
  • Spar penge ved at undvære pynt
  • Undersøg priser fra cateringfirmaer, pizzeriaer etc.
  • Vælg filmaften på kontoret frem for en tur i biografen
  • Vælg en picnic fremfor en tur i zoologisk have
  • Benyt jer af den danske natur og medbring jeres egne madpakker og drikkevarer

Personalearrangementsidéer til aktiviteter på kontoret

Du og dine kolleger kan lave rigtig mange ting på kontoret uden at skulle ud i byen for at have det sjovt eller lære noget nyt. I kan eventuelt hyre et eventbureau, som kan hjælpe jer med at strikke det perfekte personalearrangement sammen og afholde det direkte på kontoret, men I kan også hyre et bureau til arrangementer uden for kontoret.

Du og dine kolleger kan more jer med følgende events på kontoret:

  • Filmaften f.eks. med popcorn og slik
  • Gættelege, der får jer til at lære hinanden bedre at kende
  • Teambuildingøvelser
  • Gåture i nærområdet
  • Spisning sammen på kontoret i forbindelse med spil og hygge
  • Kreative påfund op til højtiderne (eksempelvis klippe-klistre julepynt eller farve æg til påske)

Idéer til medarbejderarrangementer som kræver et lidt større budget

Hvis din virksomhed har penge, som kan investeres i dig og dine kolleger, ligger verden for jeres fødder. Med et budget der er stort nok, er der næsten ingen grænser for, hvad I kan foretage jer. Når der bruges penge på medarbejderne i en virksomhed, signalerer ledelsen, at den enkelte medarbejder er værdsat. At tilbringe tid sammen med sine kolleger til sociale medarbejderarrangementer har flere fordele, og derfor er det værd at gøre en indsats for at afholde dem.

I kan foretage jer følgende ting, hvis budgettet ikke er en begrænsning:

  • Tage ud at spise på en restaurant
  • Spille golf eller andre sportsgrene, hvor betaling er en nødvendighed
  • Afholde sociale arrangementer væk fra kontoret (eventuelt planlagt af et eventbureau)
  • Tage på et cruise i et par dage
  • Rejse udenlands på en firmatur, hvor man ser og oplever noget nyt og har det sjovt
  • Deltage i teambuildingevents eller bruge hele dage med teambuildingøvelser
  • Tage ud at sejle i kajak eller kano
  • Tage i Københavns Tivoli eller andre forlystelsesparker

Et oplagt valg er et af de mest gængse personalearrangementer

Hvis du ikke ved, hvor du skal starte og slutte, fordi der er så mange forskellige idéer, kommer vi her med en lille liste med de aktiviteter, som er blandt de mest gængse.

Der er nemlig en grund til, at disse events er så udbredte. De har en stor chance for at være en succes, da der formentlig er mange af medarbejderne, der er interesserede i disse ting.

Du går nok ikke galt i byen ved at vælge en af følgende ting:

  • Konference
  • Seminar
  • Teambuildingevent
  • Messe/udstilling
  • Firmamiddag
  • Produktlancering
  • Aktionærmøde/bestyrelsesmøde
  • Fest i anledning af årets afslutning
  • Workshop/kursus
  • Fødselsdag (særligt hvis det er en rund fødselsdag – kan både være for firmaet og medarbejderne, men det kan også omfatte jubilæer)
  • Velgørenhedsarrangement
  • Networking-arrangement

Ofte stillede spørgsmål

Nedenfor har vi samlet nogle af de oftest stillede spørgsmål. Hvis du ikke finder svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.

Hvor kan jeg afholde personalearrangementer?

Når det gælder geografien, kan du eksempelvis afholde et sjovt personalearrangement i Aalborg, et udfordrende personalearrangement i Odense eller måske et eventyrligt personalearrangement i Århus. Der er mange andre steder rundt omkring i landet, hvor du kan afholde et sjovt, spændende, udfordrende eller eventyrligt personalearrangement. Du kan endda også overveje at afholde et medarbejderarrangement i udlandet.

I hvilke omgivelser kan jeg afholde et personalearrangement?

Du kan afholde personalearrangementer i stort set alle lokationer/omgivelser. F.eks. kan du afholde et firmaarrangement på kontoret, en personalefest i lejede lokaler, tage på en picnic med dine kolleger, deltage i et informativt seminar eller måske bruge dagen sammen med kollegerne til teambuilding. Dine og dine kollegers omgivelser kan derfor være alt fra kontorlokaler og hoteller/konferencecentre til lejede lokaler, spisesteder og lokationer rundt omkring i Danmark eller udlandet. Mange personalearrangementer kan både afholdes indendørs og udendørs.

Hvad gør et medarbejderarrangement godt?

Et medarbejderarrangement kan være mange forskellige ting, men det vigtigste er, at det opfylder det mål, som du eller virksomheden som helhed har sat for arrangementet. Hvis målet er, at medarbejderne bliver rystet godt sammen, er det vigtigt, at I vælger et personalearrangement, som har fokus på kommunikation og teambuilding. Et godt medarbejderarrangement er dermed ét, der opnår et mål. Målet kan selvfølgelig også bare være, at medarbejderne tilbringer tid sammen socialt.

Hvem kan hjælpe mig med at afholde et personalearrangement?

Eventfirmaer og andre virksomheder, der er fokuseret på arrangementer, HR og teambuilding vil kunne hjælpe dig og dine kolleger med at afholde et personalearrangement. Her hos World of Adventure kan vi især hjælpe med personalearrangementer, som har fokus på kommunikation, teambuilding, networking og god underholdning. Vi arrangerer mange forskellige events og teambuildingdage.