Teambuilding – Madlavning

Madlavning som teambuilding-aktivitet er en anderledes måde at komme tættere på kollegaerne og lære hinanden bedre at kende på tværs af virksomhedens forskellige afdelinger. At lave mad sammen er måske ikke på toppen af listen over traditionelle teambuilding-øvelser, men det er ikke desto mindre et populært valg for både store og små virksomheder, når dagligdagens arbejdsopgaver skal skiftes ud med noget socialt.

Teambuilding med mad lader jer slippe helt ud af de faste roller, I måske sidder fast i til hverdag, for der er brug for at tænke kreativt, når I sammen skal fremtrylle en storslået middag eller en lækker dessert.

Indendørs eller udendørs madlavning

Teambuilding med madlavning kan både foregå indenfor og udenfor. I vores Creative Cooking Challenge bliver I introduceret til restaurationsbranchen, når I skal forberede menuen, klargøre råvarer, uddelegere ansvarsområder og selvfølgelig lave maden. Men det er ikke bare en hyggelig dag i køkkenet – der er selvfølgelig indlagt et konkurrenceelement, så I er på stikkerne fra starten. Vores chefkok kårer en vinder ud fra holdets samarbejde, kreativitet, præsentation af maden og selvfølgelig den færdige ret, I serverer. Så det gælder om at udfordre det klassiske køkken, uden det koster på smagen til sidst.

I kan også gå ned ad den søde sti og kaste jer ud i enten en kagedyst eller et chokoladekursus. Også her er der inkorporeret lidt konkurrence, hvor I ikke kun bliver bedømt på det endelige resultat, men også kreativitet og samarbejdet i løbet af udfordringen.

Er I mere til teambuilding med mad i det fri, er vores Outdoor Cooking Challenge det helt rigtige valg. I bliver inddelt i hold og får udleveret forskelligt kogegrej og køkkengrej samt en kurv med råvarer. Herfra er det op til jer at blive enige om en menu og fremtrylle det mest velsmagende måltid – hvis I kan få gang i bålet selvfølgelig.

Både indendørs og udendørs madlavning kan med fordel kombineres med nogle af de andre teambuilding-aktiviteter, så I eksempelvis slutter en hel dag med udendørs teambuilding af med at lave mad sammen over bål. Eller hvis I har løst kringlede gåder og mysterier hele dagen, kan I slutte af med en sjov og mere løssluppen kagekonkurrence.

Inspiration

Den Store Kagedyst 768 x 600
Indendørs
Madlavning
Chocolate Workshop_Cover Photos 768 x 600
Indendørs
Madlavning

Kom på teambuilding med madlavning i hele landet

Teambuilding med mad kan arrangeres i hele landet. Det kræver ikke andet end et køkken eller et udeområde, hvor vi kan lave bål, så kan I lave mad sammen til den store guldmedalje.

Vi har gode lokationer i hele Danmark, så vi dækker både de store byer som København og Aarhus samt mindre byer såsom Kolding, Middelfart og Roskilde. Du kan se de forskellige byer her:

Hvis din by ikke er på listen, betyder det ikke, at vi ikke tilbyder teambuilding-arrangementer i dit område. Kontakt os blot, så vi kan fortælle dig om mulighederne i dit ønskede område.

Vi sidder også klar med gode idéer og forslag, hvis du har brug for input til den helt perfekte teambuilding-dag. Det er altid uforpligtende at kontakte os og modtage tilbud, så ring med det samme, hvis der er noget, vi kan hjælpe med.