Teambuilding i udlandet 2019

Få lidt luftforandring og tag kollegaerne med til udlandet!
En teambuildingrejse udenfor Danmarks grænser, giver lige dét ekstra for deltagerne.
Læs her hvordan World of Adventure har skræddersyet storbyture, vildmarksture og oplevelsesture for kunder i 2019.

Storby- og vildmarkstur i Sverige

Virksomheden Exerp var i september i Sverige med ca. 70 deltagere.

Fokus for arrangementet var læring, oplevelser, teambuilding og skabelse af relationer på tværs af afdelinger og lag i virksomheden. 
Vi havde rystet posen, og deltagerne fik både prøvet kræfter med deres viden om Göteborg i et City Adventure hvor de rigtig fik udforsket Göteborgs små gader, hemmeligheder og sjove facts mens de skulle samarbejde og løse opgaver. Medarbejderne fik set Göteborg fra en anden side, da de var på et 2-timers sejlads i Skærgården.

Inden vi tog videre til Söderåsen fik medarbejderne tid til at udforske Göteborg på egen hånd.

Derefter rejste de med bus på vildmarkstur i Söderåsen. Exerp ville opleve Sverige natur på den ’primitive’ måde, så medarbejderne sov udendørs i telte med soveposer og på luftmadrasser, ligesom maden blev lavet under åben himmel. Turen var indlagt med en masse sjove øvelser og læring undervejs. I Söderåsen kom deltagerne op i højderne, da de klatrede på klipper, lavede mad over bål i vores Outdoor Cooking Challenge samt byggede både og broer – i mere end én forstand.

Charlotte Bering, HR Manager, Exerp:
Samarbejdet med World of Adventure og turen bar præg af struktureret planlægning med tilstrækkelige, kompetente og tilgængelige ressourcer hele vejen. 
Vi har fået utrolig god feedback fra de ansatte omkring turen og flere har udtalt, at det er den bedste teambuilding vi har været på – so far – og vi har ellers tidligere både stået på ski i Frankrig, besøgt vores kontor i USA og været hos Technogym i Italien.

Image

Oplevelsestur i Orlando, Florida

Hvorfor ikke kombinere en udlandskonference med en masse sjove og anderledes aktiviteter?

I efteråret var vi med en virksomhed i Orlando, Florida, hvor de fik tid til både læring og leg. Vi arrangerede hele turen med bl.a. en kæmpe luksusvilla til 30 personer, rejsekits, flybilletter, booking af alle aktiviteter og indgange m.m.

Efter en lang flyvetur ankom deltagerne til Orlando, hvor de fik udleveret et rejsekit med alt det nødvendige til en uge i solens varme. Da alle deltagerne havde checket ind spiste vi fælles aftensmad i villaen, fejrede fødselsdag og hyggede om aftenen. Morgendagen bød på en tidlig opvågning mod Wild Florida, hvor deltagerne brugte morgen og formiddag til vands i en powerboat, efterfulgt af en tur i Wild Floridas park. Efter frokosten fik deltagerne mulighed for at stille skarpt, da de besøgte Orlando Gun Club og skød på mål. Vi fortsatte i samme stil, og fik en vaskeægte mafia-oplevelse, da spisningen foregik til et Al Capone VIP Dinnershow.

De næste dage stod i konferencens tegn, hvor aktiviteterne blev sat på pause. Konferencedagene sluttede, og vi fortsatte de planlagte aktiviteter for deltagerne. Alle stod tidligt op følgende morgen, hvor vi skulle på en solopgangstur over Orlandos smukke landskab i en varmluftballon. Da vi landende på jorden igen, tog vi videre til Old Town, hvor vi havde arrangeret en guidet tur gennem de gamle gader. Dagen blev sluttet af med en basketballkamp mellem Orlando Magic og Miami Heats.

Dagen efter stod i eventyrets tegn, hvor deltagerne var backstage i Disney Worlds kulisser – en 7 timers tur, hvor de virkelig fik indsigt i alt hvad det kræver, for at holde Disney World kørende.

På den sidste dag tog nogle af deltagerne til konference, mens de resterende fik fornøjelsen af at prøve kræfter med snorkling og dykning. Hen på eftermiddagen var der planlagt en workshop, mens der blev gjort klar til at fejre den sidste dag med et autentisk amerikansk BBQ.

Under hele forløbet havde vi og deltagerne fokus på turens målsætning, og hvordan deltagerne kunne arbejde med kundehåndtering, ligesom vi naturligvis også havde et grundlæggende fokus på relationer, samarbejde og teams.

Image

Actiontur til Malaga

En udlandstur kan virkelig støtte og udvikle relationerne på kontoret, som da en gruppe på 9 personer var i Malaga. Virksomheden ønskede at give deltagere en oplevelsesrig tur med god mad og drikke samt vigtigst af alt; god stemning.

Efter ankomsten til Malaga startede deltagerne med en actionfyldt dag til vands og på lands. Først fik deltagere afprøvet de sjove og hurtige buggy-biler i Malagas bjerge og naturområder. Efter en god frokost fik deltagere vind i håret, da de sejlede i de hurtige jetboats langs Malagas kyst. Dagen blev afsluttet med en rigtig spansk aften, der blev nydt med mad, drikke og livemusik. Efter en god aften kørte deltagerne mod det smukke Carminito del Rey, hvor der ventede dem en 8 kilometers gåtur i bjergene.

Efter at have udforsket Malagas natur havde vi arrangeret et besøg på Plaza del Toro, hvor deltagere fik et oplæg om arenaen og tyrefægtning. Deltagerne overnattede på en lokal vingård, hvor der naturligvis var gode vine og øjeblikke.  Deltagerne sluttede turen af med at bruge den sidste dag på sightseeing i Malagas bydel, inden flyet og Danmark ventede igen.

Image