Teambuilding og firmaevents på Comwell Kellers Park
I samarbejde med Comwell Kellers Park arrangerer vi teambuilding, møder og firmaevents ved Vejle Fjord. Hotellet ligger i Brejning, tæt på E45 og Brejning Station, hvilket gør det let at komme hertil fra Trekantområdet, Fyn og resten af landet. Med 20 møde- og konferencelokaler til op til 200 personer, 134 værelser og gratis parkering er hotellet velegnet til både dagsarrangementer og events med overnatning.
Hotellet ligger i en historisk herregårdsbygning fra omkring 1900, omgivet af park, skov, fjord, marina og store græsarealer. De varierede omgivelser giver frit valg blandt vores 40+ teambuilding-aktiviteter, både inde og ude. Vi tilpasser indholdet og omfanget, så det passer til jeres ønsker, antallet af deltagere, budget og stedets faciliteter.
- 34+
- års erfaring
- 10.000+
- Gennemførte events
- 100+
- Erfarne projektledere
- Adresse
- H. O. Wildenskovsvej 28, 7080 Børkop
- Telefon
- 76 41 17 17
- Kapacitet
- Op til 200 deltagere
- Parkering
- Gratis parkering
Udendørs teambuilding ved fjord på Comwell Kellers Park
På Comwell Kellers Park kan udendørs teambuilding foregå ved fjorden, marinaen, i parken og på de store græsarealer omkring hotellet.
På vandet
Vejle Fjord og hotellets marina kan danne rammen om aktiviteter som Gummibådsregatta, Kajaksejlads og Paddleboard, hvor vandet bliver en naturlig del af oplevelsen. Aktiviteterne kræver, at I kommunikerer, hjælper hinanden og finder en fælles rytme. Inden vi går i gang med aktiviteterne, giver vores projektledere en grundig introduktion, så alle føler sig trygge på vandet.
I park og natur
Græsarealerne og de grønne områder omkring hotellet giver plads til større aktiviteter som Laser Game, Outdoor Escape Game – Agents, WOA Olympics og Teambuilder. Her kommer I til at teste både jeres taktiske og fysiske evner gennem en række aktive udfordringer, mens I dyster hold mod hold.
Indendørs teambuilding i hotellets historiske lokaler
Den historiske bygning giver Comwell Kellers Park en karakter, der passer godt til indendørs aktiviteter med mysterier, strategi og spænding. Samtidig giver hotellets 20 moderne møde- og konferencelokaler fleksibilitet til både små og store grupper.
Her kan I bl.a. prøve Forræderne, Murder Mystery og VR Hotel Homicide. De stemningsfulde omgivelser er med til at understøtte fortællingen, mens I arbejder med skjulte roller, opklarer mysterier og samarbejder om at løse opgaverne.
Mere end 40 aktiviteter
Vi tilbyder mere end 40 teambuilding-aktiviteter, som kan tilpasses Comwell Kellers Park og jeres program. Aktiviteterne spænder fra klassiske samarbejdsøvelser og sjove konkurrencer til sportslig teambuilding, kreative workshops og spændende mordmysterier. Herunder kan I se et udpluk af de mange muligheder:
Mysterie
Murder Investigation
Dyk ned i gerningsstedet, laboratorieanalyser og digitale spor for at afsløre sandheden bag et mystisk mord.
- Tydelig og fokuseret kommunikation
- Koordinering af flere delopgaver
- Beslutninger med begrænset viden
Indendørs
Kommunikaos
Få styr på snakken gennem engagerende opgaver, der afslører, hvor kæden hopper af i jeres kommunikation.
- Klar og målrettet kommunikation
- Aktiv lytning og gensidig forståelse
- Forbedring af fælles informationsflow
Kreativ
Chocolate Workshop
Slip kreativiteten løs, og skab jeres egne chokolader med fokus på temperering, smag og design.
- Kreativ problemløsning
- Effektiv kommunikation i små processer
- Præcision og tålmodighed
Udendørs
Mission Impossible
Gennemfør en agentbootcamp og brug jeres evner i en medrivende mission, hvor I skal finde tyvekosterne, før tiden løber ud.
- Samarbejde i dynamiske situationer
- Kommunikation under pres
- Analytisk og logisk problemløsning
FAQ: Spørgsmål om Comwell Kellers Park
Skal Comwell Kellers Park danne rammen om jeres næste teambuilding-arrangement eller firmaevent? Her har vi svaret på de spørgsmål, vi oftest får fra virksomheder, så I nemt kan få afklaret det praktiske, inden I booker.
Hvordan er forplejningen på Comwell Kellers Park?
Forplejningen på Comwell Kellers Park leveres af hotellets to restauranter og lobbybar. Her kan I få alt fra mødeforplejning og frokost til middag, reception eller festmenu. Vi koordinerer pauser, aktiviteter og måltider, så dagens program hænger naturligt sammen.
Er der parkering ved Comwell Kellers Park?
Ja, der er gratis parkering ved Comwell Kellers Park. Det gør ankomsten enkel for deltagere i bil, uanset om de kommer fra Vejle, Fredericia, Kolding, Fyn eller resten af Jylland.
Hvordan kommer vi til Comwell Kellers Park med offentlig transport?
Kommer I med offentlig transport, er Brejning Station den nærmeste togstation. Den ligger ca. 2,5 km fra Comwell Kellers Park, og herfra kan I gå eller tage en taxa til hotellet.