Teambuilding & Events siden 1992
Øst +45 70 27 15 27 Vest +45 70 27 14 27

VR Hotel Homicide

Oplev VR Hotel Homicide – en spændingsdrevet teambuilding-aktivitet, der kaster jer ind i et hæsblæsende mordmysterium. I jager spor, løser gåder og træffer hurtige beslutninger for at afsløre morderen, før tiden er gået. En sjov, virtuel oplevelse, der helt sikkert vil efterlade jer med varige minder og styrket teamånd.

vr-murder-teambuilding-aktivitet.webp
vr-murder-teambuilding-aktivitet.webp
vr-murder-teambuilding-aktivitet.webp
Praktisk information
Varighed
Fra 2 timer
Antal
Grundbeløbet inkluderer 10 deltagere (kan udvides)
Lokation
Hele Danmark
Afholdes
Indendørs
Pris
DKK 6.720 for 10 deltagere. DKK 377 pr. ekstra deltager. Priserne er eksklusive transport og forsikring.
Indholdsfortegnelse

Hvad er VR Hotel Homicide?

VR Hotel Homicide er en teambuilding-aktivitet for virksomheder, der giver jer en oplevelse med samarbejde og skarpe beslutninger i fokus.

Deltagerne arbejder i teams på 4–6 personer, som træder direkte ind i en virtuel efterforskning af mordet på den verdenskendte hotelejer Herman den Kijer. I får tre mistænkte. Jeres opgave er at indsamle spor, afkode skjulte beskeder og stykke sagen sammen skridt for skridt. Derfor skal I holde hovedet koldt, kommunikere klart og følge de rigtige spor for at afsløre gerningspersonen, før sidste sekund forsvinder.

Hvad opnår I med VR Hotel Homicide?

I VR Hotel Homicide får samarbejde en helt ny betydning. Efterforskningen kræver skarp kommunikation, konstant overblik og hurtige beslutninger, og fordi hvert medlem spiller en afgørende rolle, trækker alle i samme retning. Det styrker holdet på seks centrale områder:

  • Fælles mål

    Med mordgådens koncept mærker I hurtigt, hvordan fokus og energi styrkes, når teamet arbejder mod ét fælles mål.

  • Uddelegering af opgaver

    I får tydelige opgaver, hvor én bevæger sig rundt i VR-universet, mens resten af teamet håndterer spor, noter og overblik.

  • Gensidig tillid

    Der opstår en instinktiv tillid, når VR-deltageren følger holdets instruktioner, og resten af teamet stoler på, at informationen bliver udført præcist.

  • Fælles succesoplevelse

    Opklaringen giver hele teamet en konkret fornemmelse af, hvad der er muligt, når alle bidrager, og dét løfter sammenholdet.

  • Analytiske løsninger

    I træner at samle detaljer, tolke mønstre og bruge logik til at få efterforskningen fremad.

  • Ro under pres

    I bliver bedre til at bevare fokus, selv om tempoet stiger, og scenariet kræver hurtige valg.

Hvordan afvikler vi VR Hotel Homicide?

VR Hotel Homicide afvikles med en struktur, der følger historien i VR-universet. Vores dygtige projektleder er til stede hele vejen og står klar til at hjælpe med alt fra opsætning til spor og spørgsmål i efterforskningen.

  1. Velkomst og intro

    Vores projektleder tager imod jer og præsenterer kort universet. I bliver sat ind i sagen: den kendte hotelejer Herman den Kijer er fundet myrdet, og jeres hold skal løse mysteriet.

  2. Holdopdeling og udstyr

    Deltagerne opdeles i teams på 4–6 personer. Alle får mulighed for at prøve udstyret, så alle er trygge ved formatet. I vælger også, hvem der skal være VR-brillebæreren på hvert hold.

  3. Efterforskningen går i gang

    Holdene bevæger sig ind i hotellets virtuelle miljø. VR-spilleren udforsker scenen, mens resten af teamet arbejder med ledetråde og guider efterforskningen fremad.

  4. Opsamling og afslutning

    Når sagen er lukket (eller morderen slipper væk), samler vi op. Hvert team deler deres tilgang, beslutninger og fund. Vi fremhæver de samarbejdsmønstre og kompetencer, der har været tydelige undervejs, og skaber en fælles forståelse af, hvad I tager med jer videre.

vr-headset-restaurant-bord-murder-mystery.webp
vr-headset-restaurant-bord-murder-mystery.webp
vr-headset-restaurant-bord-murder-mystery.webp

Hvad er inkluderet i VR Hotel Homicide?

I VR Hotel Homicide inkluderer vi alt udstyr til den komplette afvikling. Vi sørger for de tekniske og praktiske rammer, så I kan fokusere på at finde gerningspersonen blandt de tre mistænkte.

Hvad medbringer vi?

Vi tropper op med alt, hvad der skal til for at afvikle VR Hotel Homicide, så I ikke skal tænke på andet end oplevelsen. Se oversigten herunder:

  • Projektleder og forløbsstyring
    En projektleder følger jer gennem hele aktiviteten, hjælper med teknikken og holder styr på tempoet.
  • VR-udstyr og efterforskningsmaterialer
    Vi tager VR-briller, computere og alt tilhørende udstyr med. Derudover medbringer vi de fysiske spor og materialer, som bruges uden for VR.
  • Opsætning og nedpakning
    Vi står for at stille hele systemet op, teste alt teknisk udstyr og pakke det sammen igen efterfølgende.

Hvad skal I sørge for?

Før vi kan gå i gang med efterforskningen, er der et par praktiske ting, som skal være på plads hos jer:

  • Indendørs lokale
    Et større lokale, hvor hvert team kan få sit eget bord at arbejde fra. Bordene skal have plads til spor, noter og materialer.
  • Wi-Fi og strøm
    Vi skal bruge både strømudtag og en stabil internetforbindelse til projektlederens computer og VR-udstyret.
  • Kontaktperson
    En person, der kan hjælpe med adgang, antal af deltagere, praktisk koordinering og de sidste detaljer inden start.
  • Adgang
    Informér os om, hvordan vi kan komme ind til bygningen, så vi kan sætte op og teste systemet i god tid.

Hvor kan man afholde VR Hotel Homicide?

Vi afholder VR Hotel Homicide i hele Danmark, så I har mulighed for at få oplevelsen der, hvor det passer jer bedst. I kan dykke ned i mulighederne på Sjælland, Fyn og i Jylland og få et bedre overblik over, hvordan det kan fungere i jeres område.

Har I ikke selv en egnet indendørs lokation, hjælper vi gerne. Vi samarbejder med faste samarbejdspartnere på tværs af landet, som vi koordinerer med, så rammerne er på plads. Ønsker I at gøre VR Hotel Homicide til en del af et større firmaevent, kan vi også arrangere forplejning og overnatning.

Hvor meget plads kræver VR Hotel Homicide?

VR Hotel Homicide kræver kun et indendørs lokale, hvor hvert hold får sit eget bord at arbejde ved. Vi tilpasser opsætningen til den plads, I har.

Har I valgt et ophold eller en lokation hos en af vores samarbejdspartnere, sørger vi selvfølgelig for at afvikle aktiviteten dér.

Tilkøb vejrgaranti og hav en backupplan klar

Når I tilkøber vejrgaranti, får I en backupplan, hvis I på dagen gerne vil lave teambuilding i det gode vejr i stedet for at være indenfor.

  • Pris: 10% af bruttoprisen.
  • Alternativ: Aftales i minimum samme priskategori (prisforskel tillægges).
  • Frist: Senest 3 hverdage før afvikling.
  • Leverance: Vi allokerer udstyr, materialer og laver rettidige forberedelser.

Hvad siger vores kunder om VR Hotel Homicide?

Overvejer I VR Hotel Homicide til jeres næste arrangement? Herunder finder I udtalelser fra virksomheder, der allerede har prøvet aktiviteten.

★★★★
“Et rigtigt god planlagt arrangement, kun roser herfra”
Trine, Professionshøjskolen Absalon
★★★★★
“Vi var, som sædvanlig, i trygge hænder. Det er rart, når vi har tusind andre bolde i luften.”
Niels, Finansforbundet

Mange flere hjernevridende teambuilding-aktiviteter

Hvis I er til gåder, logik og mentale udfordringer, stopper mulighederne bestemt ikke her. Vi har mange flere teambuilding-aktiviteter, der virkelig får hjernen i sving. Find dem lige her:

Murder Mystery

I Murder Mystery bliver I kastet ind i 1800-tallets mordmysterium, hvor spor, gåder og tvivlsomme vidner fører jer frem mod den skyldige.

Hackathon

I Hackathon bryder I koder, løser logiske opgaver og bruger både strategi og fantasi, når tabletten og værktøjsbogen sender jer gennem udfordringerne.

Fangerne på Fortet

Med inspiration fra det kendte TV-format Fangerne på Fortet løser I prøver, samler nøgler og kæmper jer frem mod det eftertragtede skattekammer.

FAQ: Spørgsmål om VR Hotel Homicide

Når en teambuilding-aktivitet skal fungere for alle, opstår der naturligt en række spørgsmål. Dem har vi samlet her, så I kan få et hurtigt indblik i, hvordan VR Hotel Homicide foregår.

Hvor mange kan deltage i VR Hotel Homicide?

Der kan være mange med i VR Hotel Homicide. Grundbeløbet inkluderer 10 deltagere, og vi udvider gerne efter jeres ønsker.

Hvilket udstyr leverer I til VR Hotel Homicide?

Vi leverer hele VR-setup’et: VR-briller, computer og alt teknisk udstyr. Derudover medbringer vi de fysiske materialer og redskaber, som bruges under efterforskningen.

Hvad koster VR Hotel Homicide?

VR Hotel Homicide koster DKK 6.720 for 10 deltagere. Vil I have flere med, koster det DKK 377 pr. ekstra deltager. Alle priser er eksklusive transport og forsikring.

Hvad hvis nogen bliver dårlige af VR i VR Hotel Homicide?

Hvis en deltager får det dårligt i VR, tager de brillerne af med det samme. Holdet kan nemt rotere rollerne, så en anden overtager VR-delen, mens personen fortsætter ved bordet og stadig bidrager aktivt.

Få uforpligtende tilbud

Vi er altid klar til at rådgive og besvare spørgsmål, så kontakt os endelig. Vi giver gerne et uforpligtende tilbud, så du har noget at tage udgangspunkt i.

Download gratis inspirationskatalog

Download gratis inspirationskatalog

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 84 siders inspiration til teambuilding, firmarejser, fester og events.