Vi skaber den perfekte sommerfest til dit firma
Firmasommerfester begynder ofte med en simpel tanke: at give medarbejderne en dejlig dag, hvor hverdagen slipper taget, og hvor man mødes i uformelle rammer. Dernæst rammer bølgen af tanker, der omhandler selve planlægningen af sådan en fest.
Her kan i trygt kontakte os og lade os overtage den del 100%. Siden 1992 har vi hjulpet virksomheder med firmaevents og ved, at det er i de små samtaler, de sjove aktiviteter og den fælles hygge, at fællesskabet udvikler sig naturligt, og de bedste minder skabes.
Vi skræddersyer hver eneste firmasommerfest, så den passer præcist til jeres ønsker, jeres virksomhedskultur og den måde, I gerne vil samle medarbejderne på. Vi afholder sommerfester i hele Danmark og skaber oplevelser for både små teams og store virksomheder med flere tusinde deltagere.
- 34+
- Års erfaring
- 10.000+
- Gennemførte events
- 100+
- Erfarne facilitatorer
Få en fed fest, lækker sommermad og sjove temaer
Hvad kendetegner en fremragende sommerfest? Det er selvfølgelig den lette stemning, den gode musik, de sjove temaer og den friske, lækre sommermad, der samler jeres medarbejdere og sætter pulsen op med det samme. Og alt det sørger vi for. I kommer til at få en dag, hvor kolleger taler sammen på kryds og tværs, opbygger stærkere relationer og nyder den uformelle sommerstemning.
Fede sommerfester – med DJ, bands og dans
Musikken er den absolut vigtigste stemningsskaber til sommerfesten. Den sætter gang i stemningen, trækker folk ud på dansegulvet og giver aftenen den energi, som gør festen levende.
Vi arrangerer alt fra hyggelige sommerfester til store events, og uanset størrelsen sørger vi for den perfekte musikalske oplevelse. Det inkluderer både DJ, livebands og sceneopsætning, der fungerer lige godt under åben himmel som indenfor.
I vores tidligere arrangementer har vi haft Mads Langer, Wafande og Infernal på scenen. Drømmer I om at få et kendt stjernenavn med på programmet, sørger vi naturligvis for det, så jeres sommerfest får musik og dans, der samler medarbejderne hele aftenen.
Madboder, grillmad og sommerlige drinks
Maden sætter tonen for sommerfesten, og især de uformelle serveringer er med til at gøre stemningen både let og livlig. Et oplagt valg til sommerfesten er grillmad, hvor vi sørger for opsætningen og kvalitetsråvarer, og jeres medarbejdere selv kan stå ved grillen og hygge sig omkring maden. Hvis I hellere vil slippe for det praktiske, vil vi med glæde sørge for hele madoplevelsen.
Vi arbejder med erfarne streetfood-partnere, der kan komme ud med boder fyldt med alt fra klassiske hotdogs, burgere og tacos til pizza, pasta og asiatiske lækkerier. Her anbefaler vi at sætte flere boder op, især når I bliver mange, så alle kan fordele sig og vælge det, de har mest lyst til.
Drikkevarerne er der heller ingen risiko for at løbe tør for. Vi sørger for en komplet baropsætning med en dygtig bartender, som mixer friske, sommerlige cocktails og mocktails, og serverer naturligvis også kolde øl, sodavand, lemonader og iste.
Vi tilbyder massevis af temaer til din sommerfest
Når jeres sommerfest får et tema, rammer energien og et helt andet niveau af engagement i alt fra stemning til udklædning. Vi bygger hele universet op for jer med pynt, opdækning, kostumer og rekvisitter, så hele festen får et fantastisk, visuelt ensartet udtryk.
Her er nogle af de temaer, vi ofte arbejder med:
-
✓
Hawaii-tema
Blomsterkæder, tiki-fakler og tropiske detaljer, der flytter jer til paradis. -
✓
Western-tema
Saloonstemning, halmballer, rustikke trædetaljer og masser af rå westernvibes. -
✓
Middelhavsfest
Planter, hængende lyskæder, citrongule farver og en atmosfære, der føles som ferie. -
✓
Oktoberfest i sommerudgave
Blå-hvide farver, dirndl og lederhosen, øl og en folkelig stemning.
Erfaring med firmasommerfester siden 1992
Vælger I os som arrangør af jeres sommerfest, får I en komplet totalløsning, hvor vi står for hele processen. Vi planlægger aktiviteter og program, sørger for mad og drinks, sætter pynt og udstyr op og leverer alt, der skal til for at skabe en gennemført oplevelse.
Vi ankommer også altid i god tid, så alt er på plads, før de første medarbejdere dukker op. Med over 10.000 afviklede arrangementer siden 1992, kan I trygt regne med en sommerfest, hvor ingen detaljer er overladt til tilfældighederne.
Det er derfor virksomheder vælger os til deres firmasommerfester:
-
Landsdækkende
Vi afvikler firmasommerfester i hele Danmark, fra Sjælland og Fyn til Jylland.
-
Skræddersyet program
Vi sammensætter altid aktiviteter, mad, musik og flow efter jeres ønsker.
-
Personlig rådgivning
I får én fast kontaktperson, der lærer jer at kende fra første samtale og følger jer hele vejen.
-
Alt-i-én løsning
Pynt, forplejning, lyd, udstyr og logistik håndterer vi, så I ikke skal koordinere med flere leverandører.
-
Skalerbar kapacitet
Vi skaber sommerfester for virksomheder med alt fra 10 til 1.000+ deltagere.
-
Sommermad i høj kvalitet
Lækre streetfood-boder, buffeter eller frisk grillmad leveres gennem vores samarbejdspartnere.
-
Underholdning
Sjove aktiviteter, DJ, kunstnere og mulighed for kendte navne på scenen.
-
Mulighed for overnatning
Hvis festen trækker ud, arrangerer vi overnatningsmuligheder gennem lokale partnere.
Sådan kan din virksomheds firmasommerfest se ud
En firmasommerfest kan vare alt fra nogle hyggelige eftermiddagstimer til en hel dag, der fortsætter langt ud på aftenen. Derfor findes der mange måder at bygge programmet op på.
Herunder viser vi et eksempel på et program, der giver dagen et naturligt flow fra ankomst til afrunding:
-
Ankomst og velkomstdrink
Her er der tid til at snuppe en velkomstdrink, hilse på hinanden og få en kort introduktion til dagens program.
-
Dagens første aktivitet
Dagen kickstartes med en aktivitet, der bryder isen og får medarbejderne ind i den festlige stemning.
-
Fri hygge
Tid til et friskt pust, lidt uformel snak og en rolig overgang til dagens næste aktivitet.
-
Dagens anden aktivitet
Tempoet tager fat igen, og medarbejderne får endnu et fælles moment, der giver dagen et frisk skub fremad.
-
Middag
Spisningen samler alle, hvad end det er fælles madlavning under åben himmel eller en serveret middag.
-
Fest, musik og dans
Så skrues der op for musikken, og dansegulvet tager over.
-
Tak for i dag
Aftenen rundes af med en løsning, der passer til jeres valg, så medarbejderne enten kan tage hjem eller overnatte.
Hvor kan man afholde firmasommerfester?
En firmasommerfest kan afholdes præcis der, hvor I ønsker det. I vælger stedet. Vi kommer til jer. Vi arbejder i hele Danmark, fra Sjælland til Fyn og Jylland, og tilrettelægger festen efter lokationen og deltagerantallet.
Hvis I mangler et godt sted, har vi et landsdækkende netværk af samarbejdspartnere, der tilbyder både indendørs og udendørs muligheder. Mange af stederne tilbyder også overnatning og en lækker morgenmad dagen efter.
Kombinér din firmasommerfest med underholdning og aktiviteter
Firmasommerfester har en uformel ramme, der gør det utroligt nemt at integrere underholdning og teambuilding-aktiviteter gennem hele dagen. Den lette stemning får medarbejderne til at deltage helt naturligt, uanset om der er tale om små konkurrencer, musikalske indslag eller større teambuilding-elementer.
Nedenunder har vi udvalgt 4 teambuilding-aktiviteter, der passer spot-on ind i en firmasommerfest og nemt kan flettes ind i programmet i løbet af dagen.
-
✓
WOA Olympics
I WOA Olympics kaster holdene sig ud i et brag af en olympiade og dyster i klassiske og kreative fysiske discipliner. -
✓
Bow Tag
Her ryger tempoet op, når I i Bow Tag kæmper i hold med buer og skumpile i en intens kamp, hvor strategi og teamwork afgør vinderen. -
✓
Outdoor Cooking Challenge
Outdoor Cooking Challenge er en kreativ madkonkurrence i det fri, hvor holdene skal trylle en ret frem på tid med simple råvarer. Den lægger perfekt op til aftensmad, fordi måltidet bliver en del af oplevelsen. -
✓
Sæbekasse Grand Prix
Fantasi og fart mødes i Sæbekasse Grand Prix, når I bygger spektakulære sæbekassebiler og dyster om at vinde det store løb.
Har I brug for mere inspiration? Se hele vores udvalg af teambuilding-aktiviteter og find den perfekte match til jeres sommerfest.
Prøv også tipifest, karneval eller firmafestival til sommer
Hvis sommerfesten skal have ekstra kant, kan vi udvide oplevelsen med en tipifest, et karneval eller en firmafestival. En tipifest giver jer loungeområder, bar og bålplads, mens karneval fokuserer på farver, rytmer og små parader. Til firmafestivalen bygger vi en hel eventplads med scener, musik, streetfood og sjove aktiviteter.
Alle tre koncepter kan kobles på jeres firmasommerfest som et energifyldt eftermiddagsprogram. Vi tilpasser altid arrangementerne til jeres lokation og de ønsker, I har for dagen.
Hvad kunderne siger om vores sommerfester
Arrangementet levede til fulde op til vores forventninger. Sjove og varierede øvelser og lege, med indbygget strategi. Der var grin rundt omkring hele dagen. Dejlige, dygtige og nærværende instruktører. Lige en dag vi havde brug for.Tine, Solvej Skolen
Som vanligt et super godt arrangement med WOA, jeg har kun fået positive tilbagemeldinger fra alle 48 deltagere - professionelt firma, sjov skydning og masser af mulighed for at konkurrere og have det sjovt sammen :-)Conny, National Oilwell Varco Denmark I/S
Super godt på alle måder. Det var første men bestemt ikke sidste gang vi anvender World of Adventure til et arrangement. Tak!Vibeke, Uponor
Alt var super godt, alle har rost jeres arrangement.Lene, Trinity Hotel Og Konference Center
FAQ: Spørgsmål om firmasommerfest
En gennemført sommerfest afhænger af en planlægning, der fungerer, og det kan hurtigt blive komplekst. Derfor har vi samlet svarene på de spørgsmål, virksomheder ofte stiller, så processen bliver mere overskuelig.
Kan vi holde firmasommerfesten på vores kontor?
Selvfølgelig! I kan sagtens holde firmasommerfesten på kontoret. Vi vurderer pladsen sammen med jer, kommer med idéer og sørger for, at både mad, bar og underholdning fungerer i de rammer, I allerede har.
Tilbyder I overnatning til sommerfesten?
Ja, vi tilbyder overnatning til sommerfesten. Vi kan arrangere både indkvartering og morgenmad gennem vores samarbejdspartnere tæt på jer, så I får en helhedsoplevelse uden praktiske bekymringer.
Hvordan håndterer vi allergier og særlige ønsker?
Fortæl os, hvilke allergier og særlige ønsker I har i gruppen, og så står vi for at finde gode alternativer og koordinere det hele med vores leverandører.
Kan vi kombinere sommerfest med teambuilding?
Ja, I kan sagtens kombinere sommerfest med teambuilding. Vi sammensætter aktiviteter, der passer til stemningen, og som giver plads til sjov, bevægelse og små udfordringer, alle kan være med til.
Hvilke temaer og aktiviteter kan vi vælge til firmasommerfesten?
I har mange muligheder, når det gælder temaer og aktiviteter. Vi tilbyder alt fra Hawaii, western, oktoberfest og flere, hvor I kan supplere dem med aktiviteter, der passer til energien på dagen. Det kan være alt fra havespil og quizzer til WOA Olympics, Bow Tag, Outdoor Cooking Challenge og Sæbekasse Grand Prix.