Kommunikaos
Oplev, hvordan kommunikationen får en helt ny betydning i Kommunikaos. Her træner I både verbal og nonverbal kommunikation gennem sjove og kreative opgaver. Undervejs arbejder I med udfordringer, der kræver klar kommunikation, stor grad af samarbejde og opmærksomhed på hinanden. I bliver tvunget til at løfte sløret for jeres styrker, men også blinde vinkler.
- Varighed
- Fra 2 timer
- Antal
- Grundbeløbet inkluderer 10 deltagere (kan udvides)
- Lokation
- Hele Danmark
- Afholdes
- Indendørs
- Pris
- DKK 6.890 for 10 deltagere. DKK 394 pr. ekstra deltager. Priserne er eksklusive transport og forsikring.
Indholdsfortegnelse
Hvad er Kommunikaos?
Kommunikaos er en teambuilding-aktivitet, der styrker kommunikationen på tværs af hele virksomheden. Her bliver holdet kastet ud i sjove øvelser og opgaver, der kræver præcis verbal kommunikation og bevidst kropssprog for at lykkes.
I kommer til at arbejde jer igennem en række forskellige udfordringer. Det kan f.eks. være Deck of Cards, hvor I skal optimere processen gennem løbende videndeling, eller Team Kvadrat, hvor opgaver skal løses helt uden ord.
Fælles for alle aktiviteterne er, at de viser, hvor kommunikationen fungerer, hvor den går i stå, og hvordan holdet løfter hinanden gennem klar formidling og fælles retning.
Hvad opnår I med Kommunikaos?
Med Kommunikaos opnår I bedre kommunikation. I ser, hvordan henholdsvis god og dårlig kommunikation påvirker trivsel, beslutningsprocesser og kvalitet. Øvelserne gør det tydeligt, at sprogvalg, kropssprog, aktiv lytning og spørgeteknik enten kan eskalere eller afspænde en situation.
I opbygger følgende kompetencer:
-
Kommunikation
Præcision er afgørende, og I opdager hurtigt, hvad der virker, og hvad der forvirrer, hvilket er en erfaring, der giver skarpere formidling i hverdagen.
-
Praktisk koordinering
Skiftende opgaver kræver styr på roller, ansvar og rækkefølge, og I bliver bedre til at koordinere, også når tingene skal gå stærkt.
-
Bevidst kropssprog
I sætter kropssprog og ord i samspil. Små ting som krydsede arme eller manglende øjenkontakt bliver pludselig tydelige markører, som påvirker hele opgaven.
-
Aktiv lytning og spørgeteknik
Når nogen arbejder blindt og andre guider, bliver aktiv lytning afgørende. I træner at stille tydelige spørgsmål og afklare misforståelser gennem klar dialog.
Hvordan afvikler vi Kommunikaos?
Vi afvikler Kommunikaos gennem en tydelig struktur, hvor I bevæger jer trin for trin gennem dagens udfordringer. Sådan er Kommunikaos bygget op:
-
Velkomst og rammesætning
Vores instruktør byder jer velkommen og præsenterer dagens program. Vi starter med en icebreaker og derefter får i en kort intro til, hvorfor og hvordan kommunikationen skal sættes i spil, og hvad I skal være opmærksomme på undervejs.
-
Introduktion
Instruktøren opdeler jer i hold, som fordeles mellem forskellige øvelser alt efter deltagerantal. Han eller hun forklarer opgaverne og formålet med opgaven, så alle er godt rustet til øvelserne før startskuddet lyder
-
Opgaveløsning
I roterer mellem de forskellige udfordringer og oplever, hvordan hver opgave stiller nye krav til kommunikationen og samarbejdet. Undervejs træner I aktiv lytning, spørgeteknik, formidling og kropssprog.
-
Opsamling og fælles læring
Forløbet afrundes med en gennemgang og dialog omkring de vigtigste erfaringer. I får indsigt i, hvilke kommunikative greb der fungerede bedst, hvor, hvordan og hvorfor samarbejdet blev stærkt, og hvordan I kan bruge erfaringerne i hverdagen.
Tilkøb udvidet kommunikationsforløb
Hvis I ønsker et ekstra lag læring, kan forløbet, som tilkøb, afvikles af en ekstra erfaren teambuilding-specialist. Her bliver dagens oplevelser koblet til kommunikationsteorier som bl.a. Kolbs læringscyklus og Joharis vindue. Det giver jer meget konkrete, relaterbare indsigter, som kan gøre kommunikationen stærkere i dagligdagen.
Det er inkluderet i Kommunikaos?
Vi står for hele opsætningen, så I kan fokusere på læring, energi og samarbejde. Aktiviteten foregår indendørs, og vi medbringer alt, hvad der skal bruges til øvelserne – fra materialer og rekvisitter til instruktion og afvikling.
Hvad medbringer vi?
Vi medbringer en samlet pakke, der gør det let for jer at gennemføre Kommunikaos uden ekstra planlægning:
-
✓
Erfaren instruktør
Vi sender en professionel facilitator, der guider jer gennem øvelserne og sikrer et højt fagligt udbytte. -
✓
Komplet opgave-setup
Vi medbringer alle materialer, redskaber og rekvisitter til øvelserne, så I ikke skal tænke på noget praktisk. -
✓
Struktureret afvikling
Vi står for tidsstyring, instruktion, rotation mellem opgaverne og flowet gennem hele forløbet. -
✓
Opsætning og oprydning
Vi gør alle opgavestationer klar inden start og sørger for at pakke dem pænt sammen igen, så lokalet står, som da vi kom.
Hvad skal I sørge for?
I skal sørge for at have styr på de nedenstående ting for at sikre et fantastisk arrangement:
-
✓
Indendørs lokale
Et rum med plads til gruppens størrelse og opgaverne, som kræver, at deltagerne kan bevæge sig frit. -
✓
Parkering, adgang og kontaktperson
Sørg for parkeringsmuligheder tæt på lokalet samt adgangsinfo, så vi nemt kan bære udstyr ind og komme i god tid. En kontaktperson før arrangementet og på dagen gør det let at koordinere opsætningen. -
✓
Deltagerinformation
Send os det endelige deltagerantal et par dage før afviklingen.
Hvor kan man afholde Kommunikaos?
Kommunikaos afholdes i hele landet, uanset om I er på Sjælland, Fyn eller i Jylland. I vælger selv et indendørs lokale, f.eks. et større mødelokale, en konferencesal eller et større kontormiljø, og vi kommer og sætter det hele op.
Hvis I mangler den rette indendørs lokation, står vores samarbejdspartnere klar i hele Danmark. Vi matcher jeres behov med de bedste faciliteter og koordinerer gerne mad og drikke, hvis I ønsker at forlænge Kommunikaos til en sammenhængende teambuildingdag fyldt med forskellige teambuilding-aktiviteter.
Hvor meget plads kræver Kommunikaos?
Kommunikaos kræver et indendørs lokale med god gulvplads, så vi kan opstille opgavestationer og lade jer arbejde jer gennem forløbet i et godt flow. Der skal være plads til både bevægelse, samarbejde og korte samlinger undervejs.
Hvad siger vores kunder om Kommunikaos?
Herunder kan I læse udtalelser fra virksomheder, der har prøvet Kommunikaos.
“Tak for en god, nærværende og positiv oplevelse. Vi vender retur :-)”Trine, Natur Energi ApS
“Både kontakten (skriftligt/mundtligt) før dagen og selve dagen levede 100% op til forventningerne. Teamet har givet god feedback - især på at forstå om forskellige måder at kommunikere på til forskellige personligheder. TAK :)”Mia, Novo Nordisk
“Arrangementet var rigtig godt, men vi har ikke prøvet det før, så hvad vi skulle forvente ved vi ikke.”AB-Neo
“Det var lige som forventet. Super godt”Lolland Kommune
Udforsk teambuilding-aktiviteter med kommunikation i fokus
Kommunikation trænes på mange måder, og vores andre aktiviteter giver jer mulighed for at udforske andre koncepter. Herunder finder I tre aktiviteter, der hver især styrker kommunikationen på deres egen måde og giver holdet nye erfaringer med samarbejde:
Teambuilder
I Teambuilder samler vi flere af vores mest populære øvelser i ét forløb, hvor samarbejde og kreativ problemløsning er i centrum. I bliver udfordret gennem varierede opgaver, der styrker kommunikationen på tværs af hele teamet.
Pipeline Project
I Pipeline Project arbejder I på hver jeres opgave, men alt fører til ét fælles mål: at skabe en fuldt fungerende pipeline med kædereaktioner. Det kræver koordinering og løbende kommunikation mellem alle grupper.
Game of Drones
I træner jeres samarbejde og hurtige beskeder, når I styrer droner gennem forhindringer og præcisionsøvelser. I Game of Drones skal I navigere, kommunikere og guide hinanden, mens I konkurrerer mod de andre hold.
FAQ: Spørgsmål om Kommunikaos
I denne FAQ finder I svar på de spørgsmål, vi oftest får om Kommunikaos. Det gør det lettere for jer at se, om formatet matcher jeres behov.
Hvor mange kan deltage i Kommunikaos?
Kommunikaos er bygget til både små teams og store organisationer. Vi starter med 10 deltagere i grundbeløbet, og når I er flere, udvider vi aktivitetens opsætning og flow, så alle får en aktiv rolle.
Hvilke øvelser indgår i Kommunikaos?
I Kommunikaos indgår der en række øvelser, som hver træner forskellige kommunikative kompetencer. Det kan være Team Kvadrat, Tower of Power, Deck of Cards og flere andre udfordringer, der skærper både verbal og nonverbal kommunikation.
Hvilket sprog kan Kommunikaos afvikles på?
Kommunikaos kan afvikles på dansk og engelsk, afhængigt af hvad der passer bedst til jeres team.
Hvad koster Kommunikaos?
Kommunikaos koster DKK 6.890 for 10 deltagere. Herefter tillægges DKK 394 pr. ekstra deltager. Alle priser er eksklusive transport og forsikring.