Mission Impossible
Træd ind i Mission Impossible og mærk pulsen stige fra første sekund. I kastes ud i en actionfyldt aktivitet, hvor uret tikker, samarbejdet bliver testet, og de rigtige taktiske beslutninger er afgørende. WOA’s agenter har stjålet jeres “hemmeligheder” – nu er det op til jer at vinde dem tilbage.
I sendes gennem en intens bootcamp med et mix af forskelligartede opgaver, der tester kreativitet, logisk tænkning, koncentration og reaktionsevne. Det hele handler altså om at blive det hold, der åbner pengeskabet først og sikrer sig pladsen som næste agentteam.
- Varighed
- Fra 3 timer
- Antal
- Grundbeløbet inkluderer 25 deltagere (kan udvides)
- Lokation
- Hele Danmark
- Afholdes
- Udendørs
- Pris
- DKK 17.500 for 25 deltagere. DKK 502 pr. ekstra deltager. Priserne er eksklusive transport og forsikring.
Indholdsfortegnelse
Hvad er Mission Impossible?
Mission Impossible er en teambuilding-aktivitet for virksomheder, der vil springe ud i en oplevelse fyldt med spænding, samarbejde og strategiske udfordringer. Forløbet er skabt med inspiration fra de legendariske Mission Impossible -film.
Jeres mission er at træde ind i rollerne som agenter for efterretningstjenesten WOA. Her forsvinder jeres “hemmeligheder” sporløst. Missionen bygger sig op lag for lag, og det hele ender i jagten på den afgørende kode til pengeskabet, men kun dem, der åbner det først, markerer sig som dagens vindere.
I har mulighed for at supplere missionen med vores transportable klatrepæl. Her skal I klatre op ad den syv meter høje pæl og stå på platformen. Det er en udfordring, som de fleste klarer, og som giver et ekstra adrenalinkick til dagen.
Hvad opnår I med Mission Impossible?
Mission Impossible skaber situationer, hvor hurtige beslutninger, skarp kommunikation og mod til at handle er afgørende. Når missionen skifter retning, trækker I på hinanden, og det er præcis dér, teamworket styrkes.
Det tager I med hjem:
-
Samarbejde og koordinering
I træner at arbejde tæt sammen, fordele rollerne naturligt, og missionen gør det tydeligt, hvordan jeres styrker spiller sammen.
-
Kommunikation
I øver jer i at formidle information klart. I lærer også at give hinanden plads til at tale og holde dialogen rolig, selv når andre hold larmer i baggrunden.
-
Problemløsning
Opgaverne kræver, at I tænker ud af boksen og kombinerer jeres kompetencer. Det udvikler evnen til at finde kreative løsninger under pres.
-
Relationer og teamwork
I bygger tillid, opdager hinandens styrker og mærker, hvordan relationerne vokser, når I deler både de svære øjeblikke og sejrene til sidst.
-
Strategisk tænkning
I udvikler evnen til at holde overblik, selv når der sker meget på én gang, og I finder sammen de løsninger, der bringer jer videre i missionen.
-
Fokus og koncentration
I øver jer i at holde hovedet klart, selv når nedtællingen giver et naturligt pres, og opgaverne kræver hurtig orientering.
Hvordan afvikler vi Mission Impossible?
Mission Impossible afvikles efter en fast og gennemprøvet struktur, der giver deltagerne et underholdende og udfordrende forløb. Det er bygget op i etaper, som løfter intensiteten gradvist:
-
Velkomst og historien afsløres
I møder dagens projektleder, vi præsenterer WOA-universet og afslører “tyveriet”, der kickstarter missionen.
-
Teamdannelse
Vi opdeler jer i mindre agenthold. Holdene navngives som Alpha, Bravo, Charlie osv. for at skabe identitet og teamspirit allerede fra start.
-
Bootcamp – træning af agenterne
Holdene kastes ud i bootcampen, hvor de møder opgaver, der kræver kreativitet, logisk sans, samarbejde, fysisk aktivitet og reaktionsevne. Formålet er at gøre alle klar til den egentlige mission.
-
Briefing til hovedmissionen
Vi samler alle hold, gennemgår reglerne, pointstrukturen og målet for missionen. I får en forståelse af, hvordan tiden, pointene og informationerne hænger sammen.
-
Missionen starter
Nedtællingen begynder i basecamp. I bevæger jer mellem stationer, løser opgaver, knækker koder, følger spor og indsamler information, der bringer jer tættere på pengeskabet.
-
Fremdrift og point
Undervejs kan holdene følge egen og andres pointstatus i basecamp. Det skaber intensitet, motivation og et billede af, hvor tæt I er på målet.
-
Finalen ved pengeskabet
Missionen ender ved pengeskabet, hvor alle hold arbejder på at finde den sidste kode. Det hold, der åbner pengeskabet først, vinder missionen.
-
Afslutning og præmiering
Vi samler holdene, hylder dagens vindere og fejrer de præstationer, der har gjort indtryk undervejs. Der er mulighed for præmier og titler som “dagens agenter”.
Hvad er inkluderet i Mission Impossible?
Vi leverer hele pakken, så I kan koncentrere jer om at spille rollerne som agenter og få følelsen af at stå midt i jeres egen Mission Impossible-scene.
Hvad medbringer vi?
Vi medbringer alt, der skal til for at skabe oplevelsen. Det indebærer rekvisitter, opgaver, basecamp-setup og selvfølgelig god stemning.
-
✓
Erfarne instruktører
Vi sender et hold professionelle instruktører, der driver missionen frem, styrer flowet og holder energien høj. -
✓
Komplet Mission Impossible-setup
Vi medbringer hele setup’et til både bootcamp og mission: fra opgaver og rekvisitter til basecamp, udendørsudstyr og pengeskabet til finalen. -
✓
Transport og logistik
Vi sørger for transport af alt udstyr til og fra jeres valgte lokation.
Hvad skal I sørge for?
For at vi kan stille alt op i god tid og give jer en exceptionel oplevelse, har vi brug for et par simple ting fra jeres side:
-
✓
Egnede udearealer
Et område med god plads, hvor holdene kan bevæge sig frit mellem poster og stationer. Det kan være hos jer eller vi kan booke en lokation for jer. -
✓
Information om deltagerne
Send os det endelige deltagerantal så vi kan skalere op/ned for hold, rekvisitter mm. -
✓
Parkering og adgang
Vi får brug for adgangsinfo, praktiske detaljer og eventuelle adgangskoder, så vi kan komme i god tid og stille alt op. Parkering tæt på området gør det lettere for os at håndtere alt udstyret. -
✓
Kontaktperson
En kontaktperson, som vores projektleder kan koordinere med undervejs i planlægningen og afstemme løbende under afviklingen hvis nødvendigt.
Hvor kan man afholde Mission Impossible?
Mission Impossible kan afholdes i hele Danmark, så længe der er et udendørs område med plads til bevægelse og små zoner til bootcamp og poster. Det kan være på jeres egen grund, et grønt område tæt på arbejdspladsen eller et egnet stykke natur med plads til at sprede opgaverne ud.
Har I brug for hjælp til at finde det perfekte område, står vores samarbejdspartnere klar med egnede lokationer i Jylland, på Fyn og Sjælland.
Hvor meget plads kræver Mission Impossible?
Mission Impossible kræver et udendørs område med plads til bevægelse, opgaver og små zoner til bootcamp og poster. Hvor meget plads der skal bruges, afhænger af deltagerantallet, men vi tilpasser opsætningen til det område, I har.
Kontakt os endelig, hvis I er usikre på, om jeres område passer. Vi kigger gerne på det og vurderer pladsen sammen med jer undervejs i planlægningen.
Tilkøb vejrgaranti og få ro på planlægningen
Med vejrgaranti som tilkøb slipper I for bekymringer. Vi står klar med en alternativ plan, så I får en god oplevelse, skulle det ske at vejret forhindrer det aftalte arrangement.
- ✓ Pris: 10% af bruttoprisen.
- ✓ Alternativ: Aftales i minimum samme priskategori (prisforskel tillægges).
- ✓ Frist: Senest 3 hverdage før afvikling.
- ✓ Leverance: Vi allokerer udstyr, materialer og laver rettidige forberedelser.
Hvad siger vores kunder om Mission Impossible?
Nedenfor har vi samlet udtalelser fra teams, der tidligere har gennemført Mission Impossible.
“Alt i alt et rigtig hyggeligt arrangement med god kombi af fysisk aktivitet og "hjernevrider" spørgsmål.”Lene, Novo Nordisk
“Som allerede nævnt var det et super arrangement, og vi hyggede os og havde det sjovt.”Annette, Rambøll Management Consulting
Oplev andre højintense teambuilding-aktiviteter
Hvis I har mod på mere action, finder I her tre aktiviteter, der holder pulsen oppe og udfordrer både logisk tænkning, kreativitet og fysik. Hver aktivitet har sin egen karakter, men fælles for dem alle er, at tempoet er højt fra start, og alle bliver en aktiv del af oplevelsen.
Hackathon
Hackathon er en intens hjerneudfordring med gåder, koder og strategiske beslutninger. I arbejder ud fra tablet og bog og skal tænke hurtigt, kreativt og som et team.
Hope2Float
Byg en båd af simple materialer og send den på vandet i et nervepirrende kapløb. Hope2Float er en aktivitet, hvor kreativitet, samarbejde og praktisk snilde afgør, hvem der flyder længst.
Bow Tag
I Bow Tag kastes I ud i en actionpræget kampaktivitet med sikre skumpile og masser af energi, hvor hurtige beslutninger, teamwork og strategi er nøglen til at vinde over modstanderholdet.
FAQ: Spørgsmål om Mission Impossible
Her har vi samlet svarene på de spørgsmål, vi oftest får til teambuilding-aktiviteten, så I let kan komme videre med at planlægge jeres Mission Impossible-dag.
Hvor mange kan deltage i Mission Impossible?
Der kan deltage både mindre og større grupper i Mission Impossible, fordi vi opretter flere stationer og roterer agentteams efter behov. Grundbeløbet dækker 25 deltagere, og der planlægges videre herfra efter aftale.
Hvad består missionen af i Mission Impossible?
Mission Impossible består af to blokke. Først gennemfører holdene en bootcamp, hvor de træner samarbejde og problemløsning gennem forskellige udfordringer. Derefter følger den egentlige mission, hvor deltagerne bevæger sig mellem poster, samler information og arbejder sig frem mod koden, der til sidst åbner pengeskabet.
Hvor lang tid varer Mission Impossible?
Mission Impossible varer fra 3 timer og opefter. Bootcamp varer typisk 90–120 minutter, og missionen varer 60–90 minutter.