Det er guld værd at investere i teamudvikling
Teamudvikling, der giver mening
En glad medarbejder er en gevinst for både kollegaerne, virksomheden og naturligvis for medarbejderen selv. At være tilfreds med sit arbejde, sine arbejdsopgaver og sine kollegaer betyder for mange mennesker mere end selve lønnen. Ifølge Ballisagers undersøgelse fra 2020 vægter danskere gode kollegaer og fleksible arbejdstider (work-life balance) højere end lønnen.
I den arbejdsdygtige alder tilbringer du cirka en tredjedel af dit liv på jobbet. En anden tredjedel går til søvn, og den sidste tredjedel bruger du på praktiske gøremål, afslapning, fritidsinteresser samt socialt samvær med venner og familie.
Derfor giver det god mening for virksomheder i Danmark at fokusere på teambuilding og at styrke det kollegiale sammenhold. Dette kan for eksempel opnås gennem et teamudviklingskursus, som både kan være fagligt og praktisk orienteret. Et sådant kursus kan tilpasses alle medarbejdere i virksomheden eller fokuseres på et specifikt team.
14 ting, der skal være stærke i jeres team for, at I kan få succes
- Fælles mål
- Indbyrdes afhængighed
- Gensidig forpligtelse
- Fælles værdier
- Fokus på gruppeprocesser
- Tillid
- Dialog
- Samarbejde
- Åbenhed
- Respekt for forskellighed
- Konfliktløsningsevne
- Nærhed
- Gode relationer
- Ønsket om at lykkedes
Prøv i dit team at overveje de ovenstående områder og definér, om det står stærkt eller svagt i jeres team. Denne lille analyse, vil fortælle jer, hvordan det går med jeres teamudvikling. Det er blandt andet en af de ting, vores teamudviklingskonsulenter ofte gør på vores kurser.
De 10 bedste teamudviklingsråd til at forbedre et team
- Tænk jeres team som værende i kontinuerlig udvikling
- Gør ting, der forbedrer jeres relationer løbende
- Acceptér, at I er forskellige, og at det styrker jer
- Giv og modtag feedback
- Øv jer i konflikthåndtering
- Hold fokus på målet
- Afhold dage, hvor I taler om, hvordan I arbejder sammen, men ikke om det, I arbejder sammen omkring
- Acceptér, at I kan og skal være uenige til tider
- Forhold jer åbent og ærligt til teamets styrker og svagheder
- Husk at fejre opnåelse af mål eller delmål, så I hele tiden oplever, at jeres indsats giver mening
Hvad er teamudvikling?
Ifølge Alt om Ledelse handler teamudvikling om “udviklingen af samarbejdskompetencer i en gruppe af mennesker, som har en eller flere opgaver til fælles.”
Samarbejdskompetencer dækker ikke kun over de faglige færdigheder hos den enkelte medarbejder, men i høj grad også deres sociale og personlige kompetencer. For at et team kan arbejde effektivt sammen, kræver det mere end blot faglig dygtighed – det handler også om, hvordan de interagerer og kommunikerer.
At få en gruppe mennesker til at arbejde gnidningsfrit sammen kan være en udfordring, hvis de ikke har haft mulighed for at lære hinanden at kende eller forstå, hvordan de bedst samarbejder. Her kan teamudvikling spille en afgørende rolle ved at fremme forståelse og styrke samarbejdet i teamet.
Når et team består af forskellige personlighedstyper, kan det også skabe udfordringer. Men der er mange fordele ved at sammensætte teams af medarbejdere, som ikke nødvendigvis ligner hinanden. Forskellige personlighedstyper kan nemlig supplere hinanden og skabe et stærkere, mere dynamisk team.
Hvordan kan I arbejde med teamudvikling?
Med fokus på både de faglige, sociale og personlige aspekter af teamudvikling, kan I arbejde med teamudvikling på flere måder. En effektiv metode til at styrke samarbejdet og forbedre teamets performance er gennem teambuilding-aktiviteter.
Teambuilding er ideelt for både nye og etablerede teams, der ønsker at styrke sammenholdet og forbedre deres fælles præstation. Hos World of Adventure tilbyder vi en række teambuilding-events og workshops, der kan hjælpe dig og dine kollegaer med at opnå dette, herunder:
At arbejde med virksomhedens værdier er også en vigtig del af teamudvikling, da værdierne afspejler den adfærd, der styrker samarbejdet i teamet. Det er derfor et relevant og givtigt emne at inddrage i teamudviklingsprocessen.
Når du vælger et kursus i teamudvikling, er det afgørende at vælge et, der fokuserer på de specifikke områder, dit team ønsker at forbedre. Hos World of Adventure skræddersyr vi øvelsesbaserede kurser, så de passer til jeres behov – uanset om I ønsker fokus på et specifikt emne eller en teori.
Hvorfor afholde teamudviklingssamtaler?
Før I og jeres kollegaer går i gang med teamudvikling gennem foredrag, events eller teambuilding-aktiviteter, kan det være en god idé at starte med at afholde teamudviklingssamtaler.
En teamudviklingssamtale er en effektiv metode til at sikre, at teamet fortsat præsterer optimalt. Samtalen giver mulighed for at afstemme forventninger til opgaver og sikre, at kommunikationen og samarbejdet fungerer uden udfordringer. Ved at tage disse samtaler kan I identificere områder, der kan forbedres, og skabe en stærkere teamdynamik.
Teamudviklingssamtaler (TUS) er derfor et værdifuldt og oplagt supplement til de traditionelle MUS-samtaler, da de fokuserer på teamets samlede præstation og trivsel.
Vores teori om teamudvikling
Hos World of Adventure tror vi på, at en virksomhed trives bedst, når alle medarbejdere arbejder målrettet, ansvarsfuldt og med fokus på både bundlinjen og et stærkt samarbejde mellem kollegaer og teams.
Teamudvikling sker naturligt over tid gennem forskellige faser, der gentager sig cyklisk. Disse teamudviklingsfaser forekommer ofte i forbindelse med større opgaver, men det er også vigtigt at overveje teamudvikling i forhold til mindre projekter.
For at styrke denne proces kan det være en fordel at starte med et teamudviklingskursus. Dette kursus skaber et solidt fundament for udviklingen i virksomheden ved at gøre jer bevidste om de teamudviklingsprocesser, I konstant er en del af.
Træningsmetoder og teoretiske indgangsvinkler til teamudvikling
Hos World of Adventure har vi mange års erfaring med teamudvikling. Vi benytter os af experiential learning, en anerkendt og globalt anvendt metode, der bygger på træning gennem aktiviteter baseret på teoretiske modeller og værktøjer.
For at sikre, at vi konstant er opdaterede med den nyeste viden, har vi igennem årene haft besøg af eksperter fra Tyskland, England og USA, som har undervist os i de bedste metoder til teamudvikling.
Vi havde også fornøjelsen af at samarbejde med den verdenskendte Karl Rohnke, grundlæggeren af den moderne teambuilding-metode til aktiv teamudvikling. Rohnke var en pioner inden for aktivitetsbaseret undervisning, og vi arbejdede tæt sammen med ham i flere år, frem til hans død.
Teori og praksis i teamudvikling
Vores tilgang til teamudvikling kombinerer teori med praksis, hvilket sikrer, at teams ikke kun forstår de teoretiske modeller, men også omsætter dem til konkrete handlinger gennem praktiske øvelser. Som Konfutse sagde: “På tre måder kan vi lære visdom: Først gennem refleksion, som er den ædleste, dernæst gennem efterligning, som er den nemmeste, og til sidst gennem erfaring, som er den bitterste.”
Hos World of Adventure tror vi på, at intet slår virkeligheden. Derfor bruger vi praktiske teamøvelser, hvor ingen kan skjule, hvad de siger eller gør. Dette sikrer, at al teamudvikling er baseret på reelle eksempler, som bidrager til varig læring og udvikling.
Hvordan vi arbejder med teamudvikling
I vores teamudviklingsforløb bruger vi teori til at rammesætte de mål, jeres team arbejder med. Gennem praktiske øvelser opnår I en dybere indsigt i jeres adfærd i specifikke situationer, og vi relaterer altid øvelserne til de opgaver, jeres team står overfor i hverdagen.
De teoretiske modeller, vi benytter, er udviklet til at styrke teamsamarbejdet og give deltagerne en forståelsesramme for deres erfaringer med hinanden. Vores træningsmetode fremmer glæde, tryghed og tillid, hvilket sikrer, at kursisterne engagerer sig og udvikler sig optimalt.
I de næste afsnit giver vi en kort introduktion til de teoretiske modeller og teorier, der danner grundlaget for vores effektive teamudvikling.
Grundlæggende team-teori
Hvad er et team?
Et team er en mindre enhed inden for en større organisation, men det er mere end blot dets formål og funktion, da disse kan ændre sig over tid. Et team er også mere end summen af de enkelte medlemmer, idet personer og opgaver indgår i et komplekst samspil.
Grundtanken bag et team er, at det opnår mere i fællesskab, end de enkelte individer kan alene. Teamet består af personer med forskellige personligheder og kompetencer, som sammen løser konkrete opgaver. Det er netop denne diversitet, der gør teamet stærkere.
Teams er dynamiske og i konstant udvikling. De tilpasser sig forandringer, både når det gælder kerneopgaver og ved tilføjelse af nye medlemmer, som kan ændre teamdynamikken.
Forskellen på et team og en gruppe
En gruppe er en samling mennesker med fælles interesser eller mål, men de er ikke nødvendigvis afhængige af hinanden for at udføre deres opgaver. I et team arbejder medlemmerne derimod tæt sammen med en klar arbejdsdeling, hvor hver enkelt bidrager med sine styrker for at nå et fælles mål.
Grundlæggende temaer i teamudvikling
Vores teamudvikling er baseret på teamteori, der fokuserer på en række grundlæggende temaer, herunder: kommunikation, ansvar, proaktivitet, innovation, samarbejde, tillid, lytning, accept af forskelligheder, motivation, fælles værdier, kultur, relationer og fælles mål.
5 faser i teamudvikling – En rejse mod succes
En af de mest populære teamudviklingsmodeller, vi anvender hos World of Adventure, er Bruce W. Tuckmans model med 5 faser. Denne model beskriver den rejse, et team gennemgår fra dets oprettelse, til det møder naturlige udfordringer og derefter opnår fremgang.
Når et team har gennemgået de første faser, bliver det særligt interessant at se, hvor langt det kan udvikle sig. Kan teamet for eksempel nå det ultimative mål og blive et såkaldt High Performance Team?
Tuckmans 5 faser
I takt med et teams udvikling vil forskellige temaer og dynamikker spille en central rolle. Her er en kort beskrivelse af, hvad der ifølge Tuckman kendetegner de 5 faser af teamudvikling:
Formning
- Høflige medlemmer
- Lav risikovillighed
- Synspunkter og følelser tilbageholdes
- Reserveret adfærd
- Konflikter undgås
Storming
- Vind-Tab situationer
- Forsvarspositioner forberedes
- Mistro og mistænksomhed
- Dårlige lyttere
- Minimal søgning af feedback
- Vægt på egne synspunkter
- Status og roller forekommer vigtige
- Medlemmer forlades eller forlader teamet
Norming
- Begyndende afklaring af roller
- Voksende lyst til at hjælpe andre
- Deltagelse i gensidig konfliktløsning
- Opmærksomhed på andres behov
- Villighed til at ændre synspunkt
- Opsøgning af feedback
Performing
- Det Effektive Team
- Udviser gensidig åbenhed
- Udviser høj grad af tillid
- Er aktivt lyttende
- Deler følelser
- Har konflikter
- Tager risici
High Performing Teams
- Det Ultimative Team
- Mange komplementære relationer
- Selektion er et must
- Kender hinanden bedre end familie
- Ubegrænset tro og tillid
- Taber og vinder stort
- Stiller (ufravigelige) krav
- Bygger på følelser
- Bruger konflikter aktivt
High Performance Team-model – Det ultimative mål for teamudvikling
Tuckmans 5 faser passer enormt godt sammen med High Performance Team-modellen, som handler om det ultimative teamsamarbejde og teamudvikling på allerøverste hylde.
”Challenge By Choice” – Ud af tryghedszonen og ind i udviklingszonen
Udover Tuckmans 5 faser og High Performance Team-modellen finder vi hos World of Adventure også stor inspiration i “Challenge by Choice”-teorien, fremsat af Karl Rohnke.
Denne teori fokuserer på evnen til at udvikle sig ved aktivt at opsøge udfordringer, frem for at vente på, at man bliver presset ud i nye situationer af andre.
Tryghedszone og udviklingszone
Rohnkes teori er fremragende til at illustrere menneskets tendens til at forblive i sin tryghedszone, hvilket ofte betyder, at man går glip af potentielle udviklingsmuligheder og oplevelser. Teorien viser tydeligt, at ens tryghedszone faktisk bliver mindre, hvis man ikke jævnligt træder ud i udviklingszonen.
Skub til grænserne for udvikling og læring
For at udvikle os og lære nyt er vi nødt til at udfordre vores grænser og bevæge os ud af tryghedszonen og ind i udviklingszonen. Challenge by Choice-teorien skaber et miljø, hvor man selv sætter sine mål og vælger, hvor langt man vil gå ud i det ukendte. Ved aktivt at tage nye udfordringer op, kan vi forhindre tryghedszonen i at krympe. Vil vi fortsat opnå succes, må vi selv tage skridtet ud af komfortzonen.
Det er dog vigtigt at finde en balance, da udviklingszonen også kan medføre pres og stress. Målet er at undgå at komme over i panikzonen, hvor negative følelser overtager.
Relevans for teamudvikling
I dag er denne model mere relevant end nogensinde, da mange mennesker er blevet bedre til at sige fra fremfor at sige til. Challenge by Choice fungerer godt i teamudvikling, især når den kombineres med fysiske udfordringer som klatring, sejlads eller optræden foran andre.
Typologianalyser – Doktor Meridith Belbins teamroller og teamudviklingsteori
En anden vigtig teoretiker, som vi hos World of Adventure bygger vores teamudvikling på, er Dr. Meredith Belbin. Hans teorier om teamroller, optimal teamsammensætning og hvordan man bedst udnytter hinandens styrker for at opnå bedre resultater, er en central del af vores tilgang til teamudvikling.
Dr. Belbin, uddannet ved Clare College i Cambridge, har i over 50 år arbejdet som udviklingskonsulent for både private virksomheder og internationale organisationer. Han anses bredt for at være ophavsmanden til det vigtige begreb “teamroller”.
Belbins bøger er uundværlig læsning for dem, der ønsker at forstå teamudvikling, samarbejde og motivation af teams.
Teamroller
“Ingen personer er perfekte, men et team har potentialet til at blive det.”
— Meridith Belbin
Belbin udviklede begrebet teamroller gennem en undersøgelse af over 120 teams, der i en periode på 9 år deltog i virksomhedsspil som variationer af Monopoly. Deltagerne var ledere fra både den offentlige og private sektor, og deres succes blev målt ud fra, hvor meget de formåede at tjene i spillene.
Undersøgelsen identificerede 9 forskellige teamroller, hver med unikke psykologiske dynamikker, der påvirker teamets adfærd og effektivitet. Sammensætningen af disse roller gjorde det muligt at forudsige, hvor godt et team ville klare sig i forhold til andre teams.
Hvad ligger bag teamroller?
“Du kan kun vurdere mennesker på det, de siger og gør.”
— Carl Gustav Jung
“Vi vurderer andre på deres handlinger, men os selv på vores hensigter.”
— Gammelt irsk ordsprog
Når vi taler om teamroller og adfærd, er det vigtigt at huske, at adfærd ikke eksisterer i et vakuum. Den påvirkes af mange forskellige faktorer. Derfor handler det ikke om at forstå dine kollegaers dybere personlighed, men snarere om at forstå deres adfærd og deres bidrag til teamet.
Belbins teamrolle-analyse fokuserer på det, vi kan observere i arbejdssituationer, i stedet for det, vi formoder eller antager.
Et team er en dynamisk enhed
Et team er en dynamisk og selvstændig enhed, hvor samspillet mellem medlemmerne kan udvikle sig på mange måder. Jo bedre man forstår sit team og dets medlemmer samt deres roller, desto nemmere er det at indgå aftaler, der sikrer høj præstation og effektivt samarbejde.
Flere modeller og værktøjer til relevante emner relateret til teamadfærd og teamudvikling
Der findes selvfølgelig også mange andre spændende modeller og metoder, som er yderst effektive til brug i aktive kurser om teamudvikling.
Typologianalyser som DISC, Insight og MBTI er fremragende værktøjer, når det handler om at forstå den enkeltes bidrag til teamet og forbedre samspillet mellem teammedlemmerne.
Girafsprog – en metode til at håndtere konflikter og konflikthåndtering i et team
En af de mest afgørende egenskaber for et team er evnen til at håndtere konflikter. Derfor er konflikthåndtering et af de vigtigste aspekter af teamudvikling hos World of Adventure. Værktøjer som girafsprog er et af de effektive redskaber, I kan lære og anvende i jeres arbejde med teamudvikling.
Denne metode er udviklet af den amerikanske psykolog Marshall Rosenberg, som har skrevet bogen Ikke-voldelig kommunikation – Girafsprog.
Styrk din rolle i kommunikationen
Rosenbergs metode handler grundlæggende om at få kontrol over din egen del af kommunikationen, når du interagerer med andre. Det gør du ved at beskrive dine følelser og tage udgangspunkt i din egen situation.
Hvis du ønsker at skabe et succesfuldt team, er konflikthåndtering en af de mest essentielle færdigheder. Det er afgørende for teamets succes og kontinuerlige udvikling.
Daniel Ofmans Core Quadrant-model – Find din kernekvalitet og hjælp teamet godt videre
Daniel Ofmans teori fokuserer på at finde og acceptere både dine egne og andres kernekvaliteter. Teorien hjælper dig også med at forstå, at selvom andres kvaliteter kan være forskellige fra dine egne, har de stadig stor værdi. Denne erkendelse er yderst vigtig for effektiv teamudvikling.
Acceptér både dine egne og andres styrker
Ofmans model er et effektivt værktøj til at forstå, hvordan forskellighed og diversitet styrker teamet, samt hvordan en styrke i visse situationer kan blive overdrevet og dermed udfordrende.
Modellen italesætter også det, vi ofte oplever som en “allergisk reaktion” overfor en anden person. Ifølge Ofman opstår dette, fordi den anden person besidder kvaliteter, som du ikke selv har. I virkeligheden er det netop denne person, du kunne drage fordel af at samarbejde med, da deres kvaliteter vil supplere dine egne og skabe et stærkere samarbejde.
Joharis vindue – Selvindsigt i teamudviklingssamtaler og udvikling af det enkelte teammedlem
Joharis vindue er udviklet af de amerikanske psykologer Joseph Luft og Harrington V. Ingham. Modellen fokuserer både på, hvordan man ser sig selv, og hvordan andre opfatter én. Hos World of Adventure er det afgørende, at vi ikke kun udvikler teamet som helhed, men også arbejder med det enkelte individ, der indgår i teamet.
Forkert opfattelse af eget bidrag til teamet
Hvis en person tror, de bidrager med kreative idéer og positiv energi, men resten af teamet oplever noget helt andet, kan det skyldes en manglende selvindsigt. Dette misforhold kan være et problem både for medarbejderen, som ikke opnår succes i jobbet, og for teamet, der ikke udnytter personens reelle styrker og kompetencer.
Åbenhed og feedback som en del af teamudvikling
Joharis vindue fungerer som et effektivt redskab til at fremme åbenhed og viljen til at modtage feedback på sin egen adfærd. Kommunikation er nøglen til personlig udvikling, og vi er alle afhængige af vores opfattelser af os selv og andre.
Dynamikken i modellen
Modellen består af fire “ruder”, som ændrer sig i størrelse afhængigt af situationen og de involverede personer.
De åbne områder i Joharis vindue
Dette område repræsenterer, hvad du ved om dig selv, og hvad andre ved om dig. Det åbne samspil mellem dig og andre øges, når du føler dig tryg og deler mere af dig selv. Jo større det åbne område bliver, desto mindre bliver det skjulte.
Det blinde område i Joharis vindue
Det blinde område viser det, du ikke selv er klar over, men som andre observerer. Dette kan være dit kropssprog, tonefald eller andre ubevidste handlinger. Når du får feedback fra andre, kan du mindske det blinde område og øge dit åbne område.
Det skjulte område i Joharis vindue
Det skjulte område dækker det, du ved om dig selv, men som andre ikke ved. Dette kan skyldes frygt for, hvordan andre vil reagere. Hvis du vælger at åbne op og dele mere af dig selv, vil det skjulte område blive mindre.
Det ukendte område i Joharis vindue
Det ukendte område repræsenterer det, hverken du eller andre ved om dig. Det kan være dybt begravede oplevelser eller uopdagede styrker. Selvom det er svært at afdække alt i det ukendte område, kan mødet med nye situationer og mennesker hjælpe dig med at afdække mere.
Arbejd med Joharis vindue i praksis
For at fremme både selv- og teamudvikling kan du arbejde med Joharis vindue ved at:
- Stole på andre
- Tage risici
- Dele information
- Være udadvendt og lyttende
- Tilskynde og modtage feedback
- Øve dig i at give og modtage feedback uden at forsvare dig selv
Hvis du finder denne model interessant, kan vores teamudviklingskonsulenter hos World of Adventure hjælpe dig i gang med en udviklingsproces baseret på Joharis vindue.
Kommunikation i teamet – Det vigtigste værktøj til teamudvikling og succes
Hver dag kommunikerer du på mange forskellige måder med dit team – I holder møder, sender e-mails, taler i telefon, skyper osv. Selvom alle forsøger at være klare og tydelige, kan der let opstå misforståelser, som i værste fald kan føre til konflikter og fejl.
De fleste forstår vigtigheden af god kommunikation, men det er alligevel en udfordring, der ofte bliver underprioriteret. Mange arbejdspladser ved simpelthen ikke, hvordan de skal håndtere det effektivt.
Selvom kommunikation er et bredt emne, kan nogle vigtige nøgleord, der gør det mere konkret, være: tydelige aftaler, simple budskaber, løbende forventningsafstemninger, opfølgninger, spørgsmål, feedback, viden- og informationsdeling samt evnen til at sætte sig i modtagerens sted.
Selv om det kan lyde simpelt, er det en stor udfordring at opretholde god kommunikation i en travl hverdag, hvor alle har mange opgaver. Derfor er gode kommunikationsråd ofte afgørende for at undgå fejl og misforståelser.
Når vi hos World of Adventure afholder teamudvikling med fokus på kommunikation, lægger vi stor vægt på at tydeliggøre, hvor vigtig effektiv kommunikation er. Dette gør vi blandt andet gennem øvelser, der sætter deltagerne under pres, herunder tidspres, for at simulere realistiske arbejdssituationer.
Kommunikation er en færdighed, der aldrig kan trænes nok. Hvis I er interesserede i at udvikle denne evne som en del af jeres teamudvikling, tilbyder vores teamudviklingskonsulenter et bredt udvalg af øvelser og teoretisk input, der er skræddersyet til at forbedre kommunikationen i teamet. Læs mere om disse muligheder her.
David A. Kolbs læringscyklus – Den lærende organisation
Hos World of Adventure anvender vi også David A. Kolbs læringsmodel som fundament for de øvelser og kurser, vi udvikler til vores kunder, som vi betragter som lærende organisationer. Dette betyder, at vi ser dem som organisationer, der løbende udvikler sig og forbedrer deres evne til at løse opgaver – både individuelt, i teams og som en samlet arbejdsplads.
Kolbs model, kendt som Kolbs læringscyklus eller Kolbs læringscirkel, beskriver, hvordan man lærer gennem en cyklus af fire faser.
Kolbs læringscyklus: De fire faser
Erfaring
I denne fase oplever du noget konkret, som du begynder at observere og registrere.
Eftertænksomhed
Når du har haft en oplevelse, går du ind i eftertænksomhedsfasen, hvor du reflekterer over, hvad der skete, og analyserer, hvorfor det skete.
Begrebsdannelse
I denne fase begynder du at danne teorier og konklusioner baseret på dine erfaringer og refleksioner.
Eksperiment
Her afprøver du de nye konklusioner ved at opstille et eksperiment for at se, hvordan du kan anvende det, du har lært. Derefter starter læringscyklussen forfra.
Kolbs læringscyklus er en central del af hans teori om erfaringsbaseret læring, hvor man ikke kan springe nogle stadier over. Det betyder, at man ikke kan reflektere over noget, man endnu ikke har erfaret.
Hos World of Adventure tror vi på, at Kolbs læringsmodel er et effektivt værktøj til at konkretisere, hvad I lærer gennem vores teamudviklingskurser. Modellen hjælper jer med at se jer selv som en lærende organisation, der altid kan forbedre sig og udvikle sine kompetencer.
Stephen Covey’s 7 gode vaner
Stephen R. Coveys bog The 7 Habits of Highly Effective People argumenterer for, at vaner består af to grundlæggende elementer: den ene fokuserer på at opnå personlig sejr, mens den anden handler om at sejre gennem samarbejde med andre.
De 7 gode vaner
- Vær proaktiv
- Begynd med slutningen
- Gør det første først
- Tænk vind/vind
- Søg først at forstå, dernæst at blive forstået
- Skab synergi
- Slib saven – både fysisk og psykisk
Ved nærmere gennemgang af Coveys bog bliver det tydeligt, at en af de mest interessante aspekter er, hvordan den samler viden fra mange andre kilder og destillerer det ned til én livsfilosofi med en universel tilgang. For eksempel stammer “vind/vind”-tanken fra den ungarske professor i psykologi, Viktor Frankl, der udviklede dette koncept baseret på sine erfaringer i en KZ-lejr under 2. verdenskrig.
Coveys 7 gode vaner fungerer fremragende som retningslinjer for effektivt samarbejde. Bogen præsenterer desuden flere anvendelige modeller, som kan hjælpe med at prioritere opgaver og skabe klar retning i samarbejdsprocesser. Derfor integrerer vi Coveys principper som en del af vores teoretiske fundament for teamudvikling hos World of Adventure.