Teambuilding & Events siden 1992
Teambuilding & Events siden 1992
Hent vores store inspirationskatalog

Feedback-modellen: En guide til konstruktiv feedback

Hvad er feedback?

Feedback handler om at formidle ens vurderinger og holdninger til en anden person med det formål at ændre eller forstærke personens adfærd, indsats eller arbejde. Det indebærer både anerkendelse af positive aspekter, når der er noget, man ønsker at se mere af, samt påpegning af områder, hvor man gerne ser ændringer fremadrettet. Kort sagt går feedback ud på at synliggøre andres styrker og svagheder, så de kan udvikle sig.

Hvorfor er konstruktiv feedback vigtig?

Der er mange fordele ved konstruktiv feedback, og det er vigtigt at huske, at feedback er for alle i virksomheden – ikke kun ledere. For det første kan alle nemlig have gavn af at give og modtage feedback. Det kan blandt andet være med til at motivere medarbejdere og kollegaer, da deres arbejde bliver anerkendt. Desuden kan konstruktiv feedback også være med til at sikre medarbejdernes trivsel såvel som effektivitet. Ved hele tiden at have fokus på små korrektioner og konstruktiv feedback sikrer I, at negativ adfærd ikke griber om sig og bliver til et stort problem. På den måde kan man derfor sikre et bedre psykisk arbejdsmiljø.

Den konstruktive feedback gør modtageren mere opmærksom på deres egen adfærd og indsats, hvilket gør det lettere for dem at udvikle sig både personligt og professionelt. Derudover kan den faktisk også få giveren til at tænke nærmere over, hvordan de selv opfører sig.

Da feedback altså er vigtig i enhver virksomhed eller organisation, er det værd at fokusere på. Derfor kan I med fordel anvende en feedbackmodel, der sikrer, at modtageren får præcis og brugbar information, som de kan tage med sig videre.

Hvad er en feedbackmodel?

Da både modtager og giver kan lære meget af feedback, er det vigtigt, at feedbacken bliver givet på en hensigtsmæssig måde, da den ellers risikerer at gøre mere skade end gavn. Med en feedbackmodel får du et værktøj eller en ramme, som er udviklet til at blive brugt af dig, der vil give konstruktiv feedback. Der findes flere forskellige feedbackmodeller, men den mest brugervenlige og effektive er den såkaldte 4-trins feedbackmodel.

Den 4-trins feedbackmodel

Den anerkendte 4-trins feedbackmodel er en konstruktiv feedbackmodel, der er let at bruge, samtidig med at den giver gode resultater. Denne feedbackmodel består af fire trin, som følges i kronologisk rækkefølge, og som har til formål at give klar og konstruktiv feedback til modtageren. Derfor er det en feedbackmodel, der kan bruges i alle danske virksomheder – store som små.

De fire trin i den konstruktive feedbackmodel er:

  1. Fortæl, hvad du har observeret: Beskriv den adfærd eller indsats, du gerne vil påpege overfor modtageren. Det kan både være positiv eller negativ adfærd. På denne måde hjælper du modtageren til at se tingene fra et andet perspektiv.
  2. Fortæl, hvad det observerede har betydet: Beskriv den positive eller negative virkning af den adfærd, du har observeret. Som et resultat vil modtageren forstå virkningen eller konsekvensen af sine egne handlinger.
  3. Kom med forslag til forbedring: Giv specifikke forslag til forbedringer hos modtageren, så personen kan bruge din feedback til at ændre sin adfærd.
  4. Motivér modtageren til at foretage ændringer: Til sidst er det en god idé at motivere modtageren af din feedback til at afprøve de løsningsforslag, du har præsenteret for dem. Dette viser engagement og støtte fra din side og sætter skub i modtagerens udvikling og forandring. Uden dette afsluttende trin kan din feedback let komme til at opfattes negativt og distanceret.

Afprøv ad flere omgange

Afprøv denne 4-trins feedbackmodel på arbejdspladsen ad flere omgange. Det kan godt kræve lidt tilvænning at bruge den, hvis feedback ikke er en fast del af jeres arbejdskultur. Men så snart I har prøvet kræfter med modellen et par gange, vil I opleve, hvor gavnlig feedbacken kan være, og hvor let det er at give den, når man har rammesat processen med en feedbackmodel.

Jo mere I bruger denne feedbackmodel, jo mere vil I formentlig også opleve, at I bliver mere opmærksomme på jeres egen adfærd på arbejdspladsen.

Bliver feedback prioriteret nok på din arbejdsplads?

Der er en tendens til, at vi ofte nedprioriterer feedback. Dette kan der være flere grunde til. Helt overordnet handler det dog oftest om, at medarbejderne på en arbejdsplads ikke er trygge nok ved processen. For eksempel kan det skyldes:

  1. At de er bange for at såre deres kollegaers følelser.
  2. At mange har en tendens til at opfatte feedback som værende udelukkende negativt. Husk på, at feedback også kan være positiv anerkendelse.
  3. At de ikke ved, hvordan man giver konstruktiv feedback.
  4. At der ikke er en kultur for at give feedback på arbejdspladsen. Således kan det let komme til at føles akavet eller påtvunget, når det endelig sker.

Sådan skaber du en feedbackkultur på arbejdspladsen

At implementere en feedbackkultur kræver en målrettet indsats, men det er indsatsen værd. Først og fremmest skal ledelsen gå forrest og vise, at feedback er en naturlig og vigtig del af hverdagen. Ved at være åbne for at modtage feedback selv, kan de sætte tonen for resten af organisationen.

Trin til at opbygge en stærk feedbackkultur:

  1. Træn medarbejderne i at give og modtage feedback:
    Uddannelse i feedbackmodeller, som den tidligere nævnte 4-trins model, kan være en effektiv måde at gøre medarbejderne mere trygge ved processen.
  2. Skab en tryg atmosfære:
    Feedback skal ikke ses som en kritik, men som en mulighed for vækst. Når medarbejdere føler sig trygge, er de mere åbne for både at give og modtage konstruktiv feedback.
  3. Gør feedback til en fast del af hverdagen:
    Feedback bør ikke kun gives under årlige medarbejdersamtaler. Ved at indføre regelmæssige feedback-sessioner skabes en kultur, hvor løbende forbedring og udvikling er i fokus.
  4. Fokuser på fremtiden:
    Selvom feedback kan tage udgangspunkt i tidligere hændelser, bør den altid pege fremad mod løsninger og forbedringer. Dette sikrer, at feedback bliver konstruktiv og handlingsorienteret.

Gør feedback til en styrke i din organisation

Når feedback gives korrekt, kan det blive en af de mest kraftfulde værktøjer for vækst og udvikling i din virksomhed. Derfor bør du overveje at implementere en struktureret feedbackmodel og dyrke en kultur, hvor feedback er værdsat og efterspurgt. På denne måde kan du styrke samarbejdet, forbedre arbejdsmiljøet og sikre kontinuerlig læring.

Klar til at styrke jeres feedbackkultur?

Begynd allerede i dag med at implementere feedbackmodeller og gøre feedback til en naturlig del af jeres hverdag. Husk, at det ikke kun handler om at rette fejl, men også om at anerkende det, der går godt.

Discover more from World of Adventure

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading

Download gratis inspirationskatalog

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få 84 siders inspiration til teambuilding, firmarejser, fester og events.