Som agenter i efterretningstjenesten, er det jeres opgave at opretholde sikkerheden for landets borgere, som på nuværende tidspunkt er truet. Udstyret med en tablet og en kuffert med ukendt indhold, skal I løse missionen ved at indsamle viden, dekryptere koder og løse uforudsigelige opgaver. Undervejs vil kommandocentralen informere om missionens status og give holdene nye poster og gåder, som skal løses.
Arrangementet vil være intenst og kræve meget af deltagernes omstillingsparathed, kommunikation og ikke mindst samarbejdsevne. Deltagernes evne til at skabe overblik, planlægge og uddelegere vil være afgørende for deres endelige resultat. Læringen er at blive skarp på deadlines, holde fuld fokus på opgaver og anerkende hinandens tanker og evner.
Outdoor Escape Game er den perfekte teambuilding aktivitet for jer, som gerne vil styrke samarbejdet gennem en udendørs let fysisk og hjernevridende aktivitet. Aktiviteten varer typisk ca. 2-3 timer afhængig af jeres ønsker.