Vores Outdoor Cooking Challenge er den perfekte teambuilding aktivitet til jer, der ønsker at styrke samarbejdet gennem madlavning i det fri. I bliver inddelt i hold og skal nu dyste om, hvem der kan servere den bedste ret. I er sikret mange hyggelige timer med kollegaerne, og I får tilmed nye færdigheder i madlavning over bål.
I udendørs rammer, skal I gå kok amok og skabe den bedste menu båltilberedte menu. Hvert hold får udleveret et bålsæt, gryder, skåle og andet køkkengrej. Derudover udleveres en madkurv med forskellige ingredienser, der kan bruges til at kreere jeres ret.
Holdene skal selv tænde op, skære, snitte, hakke og til sidst smage til samt anrette. Der vil blive givet point efter smag, udseende, kreativitet, anretning samt en vurdering af, om retten stemmer overens med det tema, der er valgt for dagen. Afslutningsvis får I mulighed for at smage hinandens retter. Til sidst kåres vinderen efter skarp bedømmelse af instruktøren.