At kunne kommunikere klart og præcist er en grundlæggende forudsætning for at kunne samarbejde effektivt. Netop dette emne lægges der fokus på i teambuilding aktiviteten I Kommunikaos bliver I udfordrede på jeres kommunikationsevner gennem spændende og lærerige øvelser. Øvelserne stiller krav til samarbejdsevnen og afprøver samtidig kommunikationsfærdighederne, hvilket har til formål at belyse eventuelle udfordringer. Når I er opmærksomme på eventuelle udfordringer, og samtidig har fået nogle konkrete værktøjer til, hvordan I kommunikerer mest effektivt, kan I overføre dette til hverdagen i jeres virksomhed.
Kommunikation er ofte et emne, som mange virksomheder ikke tillægger særlig opmærksomhed, fordi det netop er noget, der er så naturlig en del af den proces, det er at være menneske. En typisk antagelse er, at ’’vi kan alle tale, og derfor kan vi alle kommunikere.’’ Det er i og for sig rigtigt, men antagelsen beretter ikke noget om, hvorvidt vi kommunikerer godt eller skidt. Dårlig kommunikation kan have store konsekvenser, fordi det kan resultere i manglende forståelse eller direkte misforståelse. En god og præcis kommunikation er en forudsætning for, at der i samarbejdet mellem flere individer kan opnås en positiv synergieffekt.
Kommunikaos er den perfekte teambuilding øvelse for jer, der ønsker at blive udfordret på kommunikationsfærdighederne gennem sjove og lærerige øvelser. Formålet med aktiviteterne er således ikke at udpege, hvem der kommunikerer dårligt, men nærmere at italesætte, hvordan I kan overføre viden omkring, hvad der virkede, til jeres dagligdag i virksomheden. På den måde får I både en sjov oplevelse med jeres kollegaer samt nogle anvendelige værktøjer til at øge kommunikationen og effektiviteten i virksomheden.
Ønskes der yderligere mulighed for refleksion og læring, kan arrangementet designes således at det bliver faciliteret af en erfaren teambuilding-specialist der giver mulighed for endnu mere fordybelse. Således har aktiviteten til formål at belyse, hvorledes jeres team kan optimeres til et high performance team.