En fantastisk outdoor oplevelse
Årets sommerfest for 70 Hydac A/S medarbejdere fik den ultimative outdoor-oplevelse med tipifest under stjernerne, madlavning over bål, og teambuilding-aktiviteter hvor strategi og samarbejde blev udviklet.
Formål
Årets teamdag skulle være et heldagsarrangement med overnatning. Hydac A/S havde et klart ønske om at arrangementet skulle være primitivt, med et tvist. Samtidig skulle aktiviteterne danne et grundlag for at arbejde med strategi og forståelse af egen og andres roller.
Løsning
Dagen startede med vores anerkendte teambuilding-aktivitet Save Tongo, der er et komplekst koncept hvor holdene skal samarbejde om at genpbygge den borgerkrigsramte u-land Tongo. Heriblandt skulle der genoprettes infrastruktur, sundhedsvæsen og landbrug.
Strategi og samarbejde var i højsædet, da holdene ud fra forskellige udgangspunkter skulle arbejde for at skaffe kapital, som senere skulle bruges til at købe madvarer på auktionen til Outdoor Cooking Challenge. Der blev lavet mad over bål og holdenes retter blev vurderet af køkkenchefen fra Gammelrøj Herregård. Inden deltagerne fik i seng i tipierne, blev dagen afsluttet med lejrbål, livemusik og fest under stjernerne.