»
»
En buffet af oplevelser

En buffet af oplevelser

Utallige fantastiske oplevelser

En virksomhed havde inviteret 800 medarbejdere fra hele landet til en dag med en buffet af spændende aktiviteter og et brag af en fest om aftenen. World of Adventure blev sat på opgaven med at designe dagen med aktiviteter, fest, catering, showfolk og alt det praktiske.

Formål

Formålet med dagen var at skabe en sjov og anderledes event, hvor fokus var på at medarbejderne skulle have det sjovt og der skulle ikke være noget fagligt indhold.

Løsning

Et loungeområde og en food court var et fælles omdrejningspunkt for dagens aktiviteter, der var spredt ud over området, hvor deltagerne kunne gå fra og til. Aktiviteterne var sammensat så der var aktiviteter for enhver smag; heriblandt chokolade-workshop, rappelling, laser lerdueskydning, kajaksejlads, bueskydning, rodeotyr, minigolf, diverse havespil og meget mere.

Om aftenen slog vi dørene op til et brag af en fest med middag og et show med både stomporkester, trapezkunstner, DJ, danseshow og adskillige kunstnere, heriblandt Mads Langer og Wafande.