Tidsrejse - Workshop med fokus på at ændre fremtiden.

Større dansk virksomhed tager på tabletløb, rejser 400 år tilbage i tiden og tager på workshop med fokus på at ændre fremtiden - alt sammen på halvandet døgn i Helsingør. Planlagt, koordineret og afviklet af World of Adventure.

I september måned skulle to afdelinger fra en større dansk virksomhed på et fælles seminar. Visionen var halvandet døgn med fokus på teambuilding, temafest og strategi. I denne forbindelse blev World of Adventure kontaktet og sat på opgaven; en opgave der bestod i at facilitere, planlægge og afvikle begge dage.

Et spændende tablet løb med fart over feltet

Seminaret skulle afholdes på Hotel Marienlyst i Helsingør og her stod World of Adventures friske instruktører klar til at sende de 115 personer ud på et spændende, historisk og sjovt tabletløb. Til start blev alle inddelt i hold, udstyret med en ”hold ballon” og en tablet. Starten gik og nu gjaldt det om at få flest mulige point undervejs. På ruten var der bl.a. levende poster, hvor holdet mødte en WOA-instruktør, som udfordrede holdet i forskellige samarbejdsøvelser, som skulle løses på tid og derved omdannes til point. På ruten var der også poster med historiske spørgsmål omkring byen, Kronborg slot og diverse foto- og video opgaver. Til sidst blev den samlede pointstatus opgjort, afhængigt af hvor mange poster der var nået, og hvor mange opgaver der var løst korrekt. Sidst på eftermiddagen var alle hold tilbage på hotellet og sluttede af med kaffe og kage. Herefter kunne alle deltagerne nette sig og klæde om til aftens fest.

En eventyrlig temafest i smuk renæssancestil

Kl. 18.30 mødtes alle deltagerne på Kongetrappen til velkomstdrinks og et smukt fællesfoto. Deltagerne var ubevidste om, at der ventede dem en stor overraskelse på den anden side af væggen. Her var der nemlig pyntet smukt op til en ægte renæssancefest, og de skulle tages med på en rejse 400 år tilbage i tiden. Dørene ind til festsalen gik op, lyden af en høj, royal hornfanfare blev afspillet og en skuespiller udklædt som Kong Christian den 4. stod klar til at byde velkommen. I salen var der en stor og overdådig renæssancebuffet, runde borde med udstoppede dyr, kæmpe blomsterbuketter og levende lys i kandelabre som bordpynt. På scenen stod gamle ridderrustninger og rundt omkring i salen var der pyntet med sværd og hellebarder.

Deltagerne tog plads og blev introduceret for de sjove bordregler som lå på bordene. Bordreglerne var forskellige fra bord til bord og indeholdte tidspunkter for små lege i løbet aftenen, hvor der skulle løses lette opgaver. Første punkt på regelsættet var dog ens; alle skulle iklæde sig den renæssance-accessory, som lå på deres plads, inden de gik til buffeten. Så var alle deltagerne klar til at indtage den overdådige buffet iført kongekroner, diademer, store guldhalskæder mm. Buffeten bød på fantastiske renæssanceretter, foruden den vilde udsmykning af udstoppede dyr, skueretter, overdådige frugt- og grøntsags fade og en stor lækker pattegris med et rødt æble i munden.

Efter maden ventede der deltagerne en herlig præmieoverrækkelse fra dages tabletløb. Her blev vist sjove billeder og film samt kåret de sejeste hold fra dagen. Alt i alt en fuldstændig fantastisk rejse tilbage i tiden til den danske Renæssance.

En workshop med øje for at ændre på fremtiden - allerede i dag!

Oven på gårsdagens teambuilding og fest stod dag to nu på en workshop med virksomhedens interne strategier, og der skulle nu arbejdes på en plan for fremtidens samarbejde på tværs af de to afdelinger. Her blev der arbejdet i små, roterende grupper. Der skulle løses forskellige caseopgaver, og alt dette blev gjort til lyden af titelmelodien fra ”Back to the future.” Det var lige netop den melodi, der blev lydkulissen for dagen, da hele projektet havde fokus på at gøre fremtidens samarbejde bedre - med fokus på, at ”de valg man tager i dag, ændrer dagen i morgen”. Hele workshoppen blev afsluttet ude på stranden med kreative fremlæggelser. Her blev der gjort brug af både sand, vand, sten og skilte for bedst muligt at visualisere og præsentere for resten af deltagerne.

Image Image Image Image Image

Årstidens mest populære aktiviteter


Et billede af en person i fuld gang med at lave mad

Aktiviteter til Julefrokosten

  • Varighed: 1-2 timer
  • Lokation: Indendørs
Se mere
Her ses to personer i fuld gang med en tvekamp

Team F.U.N.N

  • Varighed: 1½ time - hel dag
  • Lokation: Indendørs
Se mere
En deltager som forsøger at sejle/flyde i deres selvbygget båd

Tablet GPS Løb

  • Varighed: ½ - 4 timer
  • Lokation: Udendørs
Se mere
En masse deltager i færd med forskellige opgaver

Murder Investigation

  • Varighed: 2 - 3 timer
  • Lokation: Indendørs
Se mere