»
»
»
Teambuilding på Sjælland

Teambuilding på Sjælland

Vi er eksperter, når det kommer til teambuilding på Sjælland. Med langt over 1000 teambuilding-events fordelt på hele Sjælland kender vi med garanti den perfekte lokation til jeres næste teambuilding-arrangement. Sjælland byder på rigtigt mange og varierede muligheder til både større udendørsarrangementer og mindre indendørsaktiviteter.

Sjælland byder på fremragende oplevelser

Sjælland er fyldt med spændende natur, hvor det er oplagt at lave udendørs teambuilding. Det kan eksempelvis være på Sorø Akademis smukke arealer, som fordeler sig over 5000 hektar og byder på dybe bøgeskove, store søer og hytter ned til Susåen.

I Sorø er Comwell Sorø Storkro en mangeårig partner. I området findes, ud over Susåen, også Sorø- og Tyrstrup sø, hvor der er fine faciliteter til at lave tømmerflådeaktiviteter, kanoture og kajaksejlads. Derudover kan vi arrangere byløb i den historiske centrale del af Sorø, som blandt andet leder jer igennem små gader med hyggelige huse og klosterkirken fra 1161.

På Sydsjælland byder flere af de store godser på arealer med historie og skønhed. Man har i hundredvis af år beskyttet naturen omkring de danske herregårde, og derfor er det ofte her, vi finder nogle af de mest interessante arealer til teambuilding-oplevelser. Her kan vi eksempelvis fremhæve Holmegaard eller Gisselfeld, som hver for sig byder på unikke arealer.

Skønne strande og klitter

Nordkysten ved Liseleje med de store statsskove, Tisvilde Hegn, er særdeles velegnet til teambuilding. På de brede strande kan der fint arrangeres øvelser, og hvis I er friske, er det ligeledes oplagt med vandaktiviteter. Læs for eksempel mere om konceptet Water Action, hvor vi planlægger en kombination af forskellige aktiviteter på vandet, så I ikke skal nøjes med en enkelt. Prøv kræfter med paddelboards, kajakker og kanoer eller giv den gas i en sjov og actionpræget gummibadsregatta. Vi planlægger naturligvis aktiviteterne i samarbejde med jer, så vi er sikre på, at de lever op til jeres forventninger og ønsker til dagen.

I skovene omkring er diverse orienterings- og kortløb altid sjovt, og det kan kombineres med lærerige kommunikations- og samarbejdsøvelser, så I hele tiden skal hjælpes ad og samarbejde for at komme igennem udfordringerne.

På Falster syd for Sjælland kan man også lave glimrende teambuilding ved Marielyst strand, hvor der en meget smuk natur og masser af vand. Omdrejningspunktet kan eksempelvis være et sommerhus for en mindre gruppe eller alternativt Hotel Nørrevang, som er en hyggelig bindingsværkgård. Generelt er der gode muligheder for at finde den perfekte lokation, når I skal på teambuilding på Sjælland.

Teambuilding på Sjælland kan være mange ting

Besøg området ved Dragsholm Slot i Sejerøbugten i Odsherred. Slottet byder på et smukt hotel med fine faciliteter til for eksempel et Murder Mystery. Vi har arrangeret teambuilding på Dragsholm slot mange gange, hvor vi både har lavet skattejagter og koncepter relateret til det historiske. Ligeledes har vi benyttet stedet til almindelige teamudviklingskurser. Naturen i området byder på masser af muligheder for at komme rundt i den særprægede kystnatur og opleve de spændende områder.

Smukke skove – den perfekte kulisse

Teambuilding i Nordsjælland med de store skove er bestemt også en fremragende oplevelse. Her kan vi fremhæve skovene ved Fredensborg, Rude skov samt Jægersborg dyrehave. Her kan I køre på mountainbikes, komme på oplevelsesture og vi kan få tilladelse til aktiviteter på nogle af søerne, så I kan komme på gummibådssejlads eller selv bygge tømmerflåder.

Lige ved Storebæltsbroen ligger Korsør, hvilket er en oplagt lokation, hvis virksomheden er spredt over større dele af landet. Comwell Korsør og Comwell Klarskovgaard er to af de hoteller, der ligger med gode naturfaciliteter i området, og hvor vi mange gange har afholdt både udendørs og indendørs events.

Teambuilding med overnatning på Sjælland

Mange af konferencehotellerne på Sjælland har store lokaler, der gør det muligt at lave en lang række teambuilding-arrangementer. Der er også rig mulighed for at arrangere teambuilding med overnatning, hvilket er ideelt, hvis I kommer langvejs fra og gerne vil have god tid til teambuilding-aktiviteterne. Hvis I har en fast base, hvor I skal overnatte, er der også gode muligheder for at planlægge kreativ teambuilding, som kan foregå i et mødelokale eller lignende, hvor der er plads til at I kan lade kreativiteten få frit løb og styrke jeres samarbejde.

Af oplagte steder kan vi fremhæve Sørup Herregård, som blandt andet har en stor lade, som vi kan bruge til indendørs aktiviteter. Herudover tilbyder også Skjoldenæsholm Hotel & Konferencecenter og Bymose Hegn i Nordsjælland fine faciliteter.

Vi har gennem vores mangeårige erfaring i branchen afholdt mange teambuilding-events på Sjælland. Derfor kan du trygt overlade planlægningen til os. Vi arrangerer teambuilding på hele Sjælland, men du kan læse mere om specifikke områder herunder:

Hvis dit foretrukne område ikke er på listen, er du altid velkommen til at kontakte os – vi kan helt sikkert hjælpe dig uanset hvad. Vi arrangerer selvfølgelig også teambuilding i resten af landet – se vores side om teambuilding på Fyn eller teambuilding i Jylland, hvis det er interessant for dig. Vi skræddersyr jeres arrangement og tilpasser jeres idéer til den lokation, I foretrækker.

Få et uforpligtende tilbud

Hvis I er på jagt efter teambuilding-aktiviteter på Sjælland, kan vi hjælpe jer. Mulighederne er mange, og vi glæder os til at høre fra jer. Lad os sammen skræddersy jeres næste teambuilding-arrangement, så det bliver fuldstændig, som I drømmer om. Hos World of Adventure er vores fornemste opgave at hjælpe jer med at gøre idé til virkelighed.

Ring allerede i dag på tlf.: 70 77 79 35. Vi tager en uforpligtende snak om jeres ønsker, så vi sammen kan skabe et gennemført teambuilding-arrangement på Sjælland.

Få et uforpligtende tilbud

Ring allerede i dag på tlf.
70 77 79 18