Raket mission er den perfekte aktivitet til jer, der ønsker at styrke samarbejdet gennem sjov leg og konkurrence. Aktiviteten tager 2 timer, og den egner sig derfor godt som et afbræk i programmet til et større seminar eller en workshop.
Delt i hold skal I bygge den flotteste, fedeste og ikke mindst bedste raket. I får udleveret diverse materialer, og herefter er det kun kreativiteten, der sætter grænsen. Foruden point for at bygge raketten, opnår holdene også point i forhold til, hvor langt deres raket kan affyres. Raketten fremstilles af en stor 1.5 liters flaske samt andre ”hverdags”-ting, som tilsammen udgør en raket, der skal kunne flyve flere meter – kun ved hjælp af vand og en pumpe, der skaber lufttryk inde i flasken. Arrangementet afsluttes med raketaffyringer, hvor vi ser hvis raket, der kan flyve længst.