Mini Triathlon


I efteråret afholdte vi et Mini Triathlon på KursusCentre.dk ved Middelfart. Deltagerne skulle løbe 5 km, cykle 20 km og svømme 250 m. Deltagerne kunne vælge at tage alle tre distancer alene eller gå 3 sammen i et hold, så de kun skulle igennem én disciplin. På den måde kunne alle være med, uanset form.

På billedet startlinjen for mini triathlon
Her ses en mand lige efter at have svømmet 250 meter

Deltagerne blev udstyret med startnumre, og trods den silende regn var alle i godt humør fra startskuddet lød til de løb igennem den store målportal til slut. Der blev kæmpet om pladserne til det sidste, og deltagerne heppede alle på hinanden og hjalp de sidste i mål.

Herefter kunne der nydes forskellige snacks og forfriskninger i det overdækkede loungeområde, mens eftermiddagens oplevelser kunne fordøjes. Trods det grimme efterårsvejr var der bred enighed om, at det havde været en super sjov og andeledes måde at lære kollegaerne at kende på, og et arrangement både for små- og store konkurrencemennesker.

Tilbage til Cases!